Grønlands Politis vagtchef meddeler, at en 29-årig mand har fået en straksdom på 11 måneder i anstalten. Dommen faldt lørdag i Sermersooq Kredsret.
Manden blev fredag taget af tolderne i Nuuk Lufthavn med omtrent 2,8 kilo hash i medbragt bagage.
Han tilstod besiddelsen uden forbehold, og derfor kunne retten afgøre hans sag med en straksdom allerede dagen efter.
Efter dommen er den 29-årige mand løsladt med henblik på senere afsoning, oplyser politiet.