Trump in new statement: Will send "hospital ship" to Greenland

USA-præsident Donald Trump skriver på sit sociale medie Truth Social, at han vil sende et hospitalsskib til Grønland for at behandle syge.

Præsident Donald Trump og særlig udsending til Grønland og guvernør i Luisiana, Jeff Landry, spiste middag lørdag.
Offentliggjort

Donald Trump er kommet med en ny udmelding om Grønland. Denne gang skriver præsidenten, at han i samarbejde med USA's særlige udsending, Jeff Landry, vil sende et hospitalsskib til Grønland:

- I samarbejde med den fantastiske guvernør i Louisiana, Jeff Landry, sender vi et fantastisk hospitalsskib til Grønland for at tage sig af de mange syge mennesker, der ikke bliver taget hånd om der, skriver præsidenten og understreger: 

- Den er på vej!!! 

Udmeldingen er ledsaget af et AI-genereret billede, som viser et hospitalsskib med et amerikansk flag.

Donald Trumps udmelding er ledsaget af dette billede.

Præsidenten henviser ikke til yderligere information fra amerikanske myndigheder eller andet, så hvad en sådan operation konkret betyder vides ikke.

På X har Jeff Landry delt Trumps opslag, og han takker præsidenten og skriver, at han er stolt over at samarbejde med ham på dette vigtige område.