Undersøgelser af udsætning af moskusokser nær Ilulissat

Borgmester i Avannaata Kommunia, Lars Erik Gabrielsen (Siumut), foreslår at omdanne et område i Nunatarsuaq, som er forbundet med Indlandsisen øst for Ilulissat, til et område for moskusokser.

Han mener, at projektet på længere sigt kan blive en økonomisk støtte for fangerne.

Forslaget har allerede fået positive reaktioner fra fisker- og fangerforeningen IAPP i Ilulissat.

Et arbejde sat i gang

Hvis der etableres en moskusoksebestand i Nunatarsuaq, som er forbundet med Indlandsisen øst for Ilulissat, mener borgmester i Avannaata Kommunia, Lars Erik Gabrielsen, at fangererhvervet kan få gavn af den i mange år fremover.

Da kommunalbestyrelsen i Avannaata Kommunia holdt møde i midten af februar, var forslaget om at etablere en moskusoksebestand derfor på dagsordenen.

Et flertal i kommunalbestyrelsen støttede forslaget, som blandt andet kræver undersøgelser af, hvordan det vil påvirke forskellige erhverv – herunder fiskere, der sejler til Ilulissat Isfjord.

Nikolaj Jensen, fungerende direktør for afdelingen for fiskeri og fangst i Avannaata Kommunia, oplyser, at Selvstyret allerede er blevet kontaktet med henblik på at få arbejdet sat i gang.

Grundige undersøgelser

Ifølge Selvstyret kræver det omfattende og grundige undersøgelser, før der kan gives tilladelse til at etablere moskusokser i området.

Flytning eller udsætning af moskusokser kræver godkendelse fra Naalakkersuisut. Derudover skal Naturinstituttet foretage en vurdering af, om området er egnet til moskusokser. Undersøgelsen skal blandt andet omfatte en vurdering af græsningsforholdene og de miljømæssige konsekvenser.

En dyrlæge skal desuden inddrages for at sikre, at dyrene håndteres og behandles korrekt.

Når disse undersøgelser er gennemført, og der er truffet beslutning om, hvorfra og hvor mange moskusokser der skal flyttes, skal den endelige plan for flytningen godkendes af Naalakkersuisut.

Kommunen, der ønsker at udsætte moskusokser, er også forpligtet til at udarbejde en forvaltningsplan for bestanden.

En sådan plan kan blandt andet omfatte jagt på moskusokser, indsamling af moskusuld samt andre muligheder for at udnytte dyrene – for eksempel i forbindelse med turisme.

Kommunen skal desuden betale for optælling af moskusokser og dække udgifterne til overvågning og forvaltning af bestanden.

En række forsøg

I årenes løb har der været flere forsøg på at etablere bestande af moskusokser.

I 2017 stillede det tidligere medlem af Inatsisartut, Jess Svane (Siumut), spørgsmål til Naalakkersuisut om mulighederne for at oprette en moskusoksebestand i Qeqertarsuaq. Ifølge et svar fra det daværende Naalakkersuisut var den tidligere kommune Qeqertarsuaq i 1993 med til at finansiere en undersøgelse af vegetationen i området med henblik på at vurdere mulighederne for at udsætte moskusokser.

Undersøgelserne viste dog, at Qeqertarsuaq ikke var egnet til moskusokser. En af årsagerne var blandt andet, at græsarten kobresia – som bruges som føde af moskusokser og rensdyr – ikke findes i området.

Et projekt, der har fået opbakning

Om vinteren kan man nå Nunatarsuaq fra Ilulissat med hundeslæde på omkring tre timer. Hvis der udsættes moskusokser i området, kan det styrke fangernes økonomi i Ilulissat og de omkringliggende bygder, mener Peter Frederik Olsen, formand for fisker- og fangerforeningen IAPP i Ilulissat.

– IAPP har gentagne gange bedt om at få forhøjet kvoten til fangere i Ilulissat, men det er ikke lykkedes.

– Derudover har vi ikke tilladelse til at jage moskus i Nassuttooq. Derfor er det positivt at støtte bestræbelserne på at udsætte moskusokser i Nunatarsuaq, siger han.

Af de i alt 120 kvoter, der er tildelt Naternaq i denne vintersæson, er kun 21 blevet udtrukket til fangere i Ilulissat – og det er ikke tilstrækkeligt, mener IAPP-formanden.