Fiskere og fangere i ny hverdag: Ustabil is, manglende anlæg og uændret lov

Når havisen svigter, stopper arbejdet.

Når der mangler produktionsanlæg, forsvinder indtjeningen. Og når regler ændres, påvirker det adgangen til erhvervet. Det er virkeligheden for fiskere og fangere.

I serien DYR, HAV OG LIV har AG sat fokus på blandt andet den ustabile havis i portrætter af Utuuniaq Simigaq fra Qaanaaq og Olennguaq Kristensen fra Savissivik. Derudover har avisen belyst manglen på produktionsanlæg i Sermiligaaq.

Med den nye regering var forventningen hos mange, at fiskeriloven ville blive ændret. Siden er meldingen imidlertid klar: Loven forbliver uændret. Det gjorde naalakkersuisoq for fiskeri, fangst, landbrug og selvforsyning, Peter Borg (D), klart i årets første måned.

- Hvordan vil naalakkersuisoq forklare vælgerne, at den lov, I kaldte problematisk før valget, nu anses som acceptabel?

- Politik handler om kompromiser. Der er nogle ting, som jeg kunne ønske at få tilpasset i fiskeriloven. Men nu er den trådt i kraft og vi må også give tid til at se hvordan den fungerer for fiskerne og erhvervslivet, inden vi tager diskussionen om eventuelle substantielle ændringer, forklarer naalakkersuisoq for fiskeri, fangst, landbrug og selvforsyning, Peter Borg (D) til AG i et skriftligt svar.

Det vil sige, at partiet har ændret position efter valget. Kritikken af fiskeriloven før valget, er blevet nedtonet som led i koalitionsforhandlingerne.

Peter Borg oplyser, at Naalakkersuisut forventer at fremlægge en tilføjelse til fiskeriloven til efterårssamlingen omkring etablering af et uafhængigt fiskeriråd som aftalt i koalitionsaftalen.

- Dog giver bekendtgørelserne også gode muligheder for at lave tilpasninger - og det er netop det, som jeg er ved at se på, siger han.

For eksempel har fiskeridepartementet netop sendt en revideret bekendtgørelse om licenser og kvoter i høring, så interesserede parter kan komme med bemærkninger. Samtidig arbejder man på at opdatere reglerne om den tekniske regulering af fiskeriet.

- Yderligere forventer jeg, at en bekendtgørelse om bifangst og ikke-erhvervsmæssigt fiskeri vil træde i kraft i de kommende måneder, siger Peter Borg.

Den nye normal

Klimaforandringer har gjort havisen mere ustabil og forsinket dens isdannelse, hvilket øger risikoen ved fangstture og gør traditionelle fangstmetoder farligere. AG har blandt andet skrevet om, at denne uforudsigelighed er en af de største udfordringer for fangere i Savissivik. Utuuniaq Simigaq fra Qaanaaq fortalte også, hvordan familier med børn mærker konsekvenserne tydeligt.

- Hvad vil naalakkersuisoq konkret gøre for at beskytte fiskere og fangere mod disse ændrede forhold?

- Det er meget svært at gøre noget for at imødegå disse ændringer som efterhånden bliver en ny hverdag. Vi arbejder dog løbende sammen med erhvervet for at tilpasse regulering, herunder forvaltningsplaner i forhold til de klimatiske ændringer, siger han.

- De enkelte erhvervsfangere må tilpasse sig til de klimatiske forhold – ligesom Naalakkersuisut laver tilpasninger i reguleringen. I hårde perioder har man mulighed for at få støtte ved tabt indtægt på grund af klimatiske hindringer under Genetableringsstøtteloven, oplyser naalakkersuisoq Peter Borg.

Naalakkersuisoq for fiskeri understreger behovet for tæt dialog med organisationer som Fiskerirådet og Fangstrådet, for at tilpasse sig klimaforandringerne som "den nye normal". Dialogen skal dække reguleringsændringer samt praktiske justeringer af fangstmetoder, udstyr og sæsoner for at sikre bæredygtighed i fremtiden.

Op til fiskerierhvervet

Om de manglende produktionsfabrikker langs kysten, svarer Peter Borg, at det er fiskerihvervet selv, der beslutter om der oprettes indhandlingssteder. Det forudsætter, at det er økonomisk rentabelt og at der er adgang til el, vand samt kommunal arealtildeling.

- Det er op til selskaberne og fiskeriaktørerne at beslutte, hvor det giver mest mening at have indhandlingssteder. Her vil jeg også understrege at fiskerne selv kan oprette indhandlingssteder, hvis de ønsker dette, understreger Peter Borg.

- Har naalakkersuisoq foretaget en økonomisk vurdering af, hvor meget ekstra tid, brændstof og penge fiskere i yderdistrikterne mister ved at sejle til andre byer og bygder, for at indhandle fangst?

- Naalakkersuisut har ikke foretaget konsekvensberegninger, da det netop er aktørerne selv, der skal vurdere om etablering er profitabel, svarer Peter Borg.

Han oplyser også, at den nye fiskerilov giver mulighed for, at man lokalt kan tage erhvervspolitiske beslutninger om indhandlingssteder og udvikling heraf, ved at tildele ansvaret om tilladelse til etablering af indhandlingssteder hos kommunerne.

- Der er en helt ny bekendtgørelse på vej vedrørende indhandlingsfartøjer, omladning og landanlæg som forventes at blive sendt i høring i de kommende måneder, og som vil skabe rammerne for regulering af etablering af indhandlingssteder, siger han.

For fiskere og fangere langs kysten er udfordringerne blevet en del af hverdagen. Ustabil havis, manglende produktionsanlæg og de politiske rammer skaber både risiko og økonomisk usikkerhed. Naalakkersuisoq for fiskeri, Peter Borg understreger, at det er erhvervet selv, der må tilpasse sig, mens bekendtgørelser og dialog med lokalsamfund og organisationer skal sikre bæredygtighed og indtjeningsmuligheder fremover.