En gruppe amerikanske trofæjægere fik lørdag eftermiddag en ekstra jagtoplevelse af de helt specielle.
De var ombord på Greenland Cruises turbåd Aviaaja på en position 7 sømil vest for Nuuk, da den amerikanske atomubåd USS Delaware dykkede ud for næsen af dem – kun omkring 50 meter.
- En stor u-båd nær Nuuk er lidt af et særsyn, så det blev selvfølgelig taget som en oplevelse af de amerikanske jægere, men i øvrigt foregik det hele roligt og ordentlig, fortæller Ivik Knudsen-Ostermann, der ejer Greenland Cruises og dermed også Aviaaja.
- Situationen var usædvanlig, men også spændende, så der blev taget en masse fotos – og det var så det, forklarer Ivik Knudsen-Ostermann.
Den amerikanske ubåd var dykket ud, fordi et besætningsmedlem var alvorligt syg og havde brug for øjeblikkelig lægehjælp.
Evakueret til Nuuk
Arktisk Kommando havde sendt en Seahawk-helikopter fra Inspektionsskibet Vædderen, der hentede patienten, som blev overført til Dronning Ingrids Hospital i Nuuk.
Episoden har givet anledning til en del spekulationer og massiv omtale i verdenspressen – ikke mindst fordi den amerikanske præsident Trump natten til søndag meddelte, at han ville sende et hospitalsskib til Grønland.
Det er uvist, hvad den amerikanske atomubåd lavede ved den grønlandske vestkyst.
- Men vi ved, at USA to gange om året sender en ubåd fra Stillehavet til Atlanterhavet og tilbage igen under isen ved Nordpolen, siger tidligere chefanalytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste Jacob Kaarsbo til Sermitsiaq.
- Det er rutine for den amerikanske flåde, så jeg ser ikke noget opsigtsvækkende i det. USA har behov for at træne operationen, så de i en eventuel krisesituation hurtigt kan flytte ubåde fra Stillehavet til Atlanterhavet.
Internationalt farvand
- Turen under pol-isen foregår i internationalt farvand, så det er helt efter reglerne. Det er evakueringen af den amerikanske marinesoldat også. Det er almindelig kutyme i søfarten, at man hjælper hinanden, når der risiko for liv – og jeg er overbevist om, at USS Delaware gik ind i grønlandsk territorialfarvand efter aftale med Arktisk Kommando, fastslår Jacob Kaarsbo.
- Evakueringen, der gik helt efter bogen, er ubehagelig for Trump, der gentagne gange har hånet Danmark for evnen til at forsvare Grønland – og det er helt sikkert forklaringen på det mærkelige forslag om at sende et stort hospitalsskib til Grønland.
- Trump er en mester i at manipulere mediebilledet – og desværre hoppede medierne på spinnet. I stedet for at medierne flød over med historier om, hvordan det danske forsvar havde reddet et besætningsmedlem på en amerikansk ubåd, og hvordan USA har brug for allierede for at redde deres soldater i nød, fik Trump sat fokus på udfordringerne i det grønlandske sundhedssystem, forklarer Jacob Kaarsbo.
Jacob Kaarsbo vurderer, at det ikke er sandsynligt, at for eksempel Rusland eller Kina også har ubåde ved Grønland.
- Russerne har en lang kystlinje mod polhavet. De udgår som regel fra Murmansk og går den vej mod Beringstrædet og Alaska. Hvis de russiske ubåde skal ud i Atlanterhavet, går de ned mellem Norge og Island.
Abonnementer
Sermitsiaq.gl - web artikler
- Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
- Pr. måned kr. 59.00
- Pr. år kr. 650.00
Sermitsiaq - E-avis
- Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
- Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
- Pris pr. måned kr. 191
- Pris pr. år kr. 1.677
AG - Atuagagdliutit E-avis
- Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
- Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
- Pris pr. måned kr. 191
- Pris pr. år kr. 1.677
Sermitsiaq.AG+
- Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
- Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
- Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
- Adgang til Arnanut e-magasin
- Adgang til Nutserisoq.gl
- Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.