De yngste skoleelever skal have færre timer og skoledage

Naalakkersuisut er nu parat til at realisere omfattende ændringer af folkeskoleloven, som partierne blev enige om, da man i sin tid indgik koalitionsaftalen.

Der er lagt op til en ny struktur på yngstetrinnet, samtidig med at elever i 9. og 10. klasserne skal have tilbud om erhvervsorienterede forløb i form af kommunale erhvervsklasser.

- Formålet med lovændringen er at sikre en mere helhedsorienteret og praksisnær folkeskole, hvor eleverne opnår stærkere sproglige og matematiske kompetencer på yngstetrinnet og samtidig tilbydes realistiske og motiverende læringsveje på ældstetrinnet, lyder det i oplægget fra Naalakkersuit.

Yngstetrinnet

Lad os i første omgang sætte fokus på yngstetrinnet, som ændres markant.

Antallet af undervisningstimer skal reduceres fra i dag 700 til 560 timer fordelt på 180 dage. I dag er de 700 timer fordelt på mellem 200 og 240 dage. Det bliver pointeret, at reduktionen af skoledage ikke ændres for mellem- og ældstetrinnet, som fortsat skal i skole 200 til 240 dage årligt.

Som konsekvens af færre undervisningstimer ændres antallet af skolefag, som nu bliver defineret på følgende måde:

Disse fag udgår

Det betyder, at fagområdet ”sprog” på yngstetrinnet fremover alene vil omfatte grønlandsk. Således udgår engelsk og dansk. Det bliver imidlertid fastslået, at dansk fortsat vil kunne tilbydes som modersmålsundervisning.

Et andet fagområde ”kultur og samfund”, som omfatter fagene samfundsfag, historie, religion og filosofi, udgår også.

Et helt tredje fagområde ”matematik og natur” ændres også til alene at omfatte faget matematik.

I bemærkningerne til lovforslaget bliver det understreget, at der ikke er tale om at nedprioritere engelsk, og beslutningen om at droppe engelsk på yngstetrinnet ”foretages som et led i en strategisk faglig styrkelse”.

- Formålet er at give eleverne et stærkere fundament i læsning, skrivning og regning samt i grønlandsk og matematik, før eleverne møder engelskundervisningen. Dette vil samtidig sikre, at engelsk på grund af sprogets evne til hurtig udbredelse ikke udkonkurrerer grønlandsk.

Stærkere identitet

Naalakkersuisut har i forbindelse med tilblivelsen af det nye lovforslag vurderet, hvordan folkeskolen aktivt kan bidrage til udviklingen af en stærkere grønlandsk identitet, kulturforståelse og samhørighed i form af såkaldt ”nationbuilding”, som også indgår i koalitionsaftalen.

Her er man endt med at droppe nationbuilding som selvstændigt fag med følgende begrundelse:

- Det er vurderingen, at etablering af nationbuilding som selvstændigt fag risikerer at blive en formel konstruktion uden reel forankring i elevernes hverdag og læring. De faglige elementer såsom kulturhistorie, myter, sagn, kunst, identitet, mental sundhed og ansvarlighed vurderes at have stor relevans for folkeskolens formål, hvorfor disse med fordel bør indgå i en tværfaglig sammenhæng i fagene.

- På den måde kan emnerne indarbejdes i en helhedsorienteret kontekst, hvor grønlandske værdier, historie, sprog og samfundsforståelse kobles med elevernes udvikling af identitet, selvværd og robusthed. På denne baggrund foreslås det at nationbuilding skal indgå og være en del af undervisningen i alle fag.

Det er målet, at ændringerne skal implementeres inden 2030.

Ældstetrinnet og erhvervsklasser

Det har længe været et ønske at indføre erhvervsrettede ordninger på ældstetrinnet (9. og 10. klasser) i folkeskolen, hvor praksisfaglige undervisningsformer erstatter den traditionelle klasseundervisning.

Kommunerne får – efter ansøgning til ressortmyndigheden - mulighed for at udbyde erhvervsorientere forløb i form af erhvervsklasser, hvor eleverne tilknyttes en virksomhed og dermed får praktisk erfaring om arbejdslivet.

- Ordningerne har samtidig til hensigt at styrke elevervens trivsel og motivation, skabe større variation på ældstetrinnet og bygge bro mellem skole og arbejdsmarked. Ordningerne vil kunne tilrettelægges således, at eleverne tilbringer 1-2 dage om ugen hos en virksomhed, på en erhvervsuddannelse eller i et praktisk forløb arrangeret af elevens folkeskole, lyder det i lovbemærkningen.

Styrke motivationen

Formålet med erhvervsklasser er at styrke motivationen for elever, der ikke trives i en traditionel skoleform og sigtet er også at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse.

Det fastslås, at følgende vil være gældende:

For at en kommune kan få godkendt en konkret erhvervsklasseordning kræves det, at kommunalbestyrelsen har indgået en aftale med en brancheskole eller anden relevant uddannelsesinstitution, der udbyder erhvervsuddannelser. Desuden forpligtes kommunen til at føre tilsyn med de praktiske forløb uanset om det foregår på en virksomhed eller en uddannelsesinstitution.

Høringsfristen er sat til den 10. februar 2026.