Fredag aften varsler DMI storm med vindstød af orkanstyrke.
Det gælder for Kujalleq, skriver de i et opslag på Facebook.
Varslet er gyldigt fra fredag klokken 23.00 til lørdag klokken 12.00.
Det er en kategori 2 varsel, hvilket betyder, DMI forventer storm af 25-28 meter i sekundet fra nordøst med vindstød af orkanstyrke på op til 37 meter i sekundet.
Storm i øst
Også i Tasiilaq skal man holde øje med vejret i weekenden.
Her varsler DMI storm med vindstød af orkanstyrke fra lørdag klokken 14.00 til søndag klokken 10.00. Det kan ses på deres hjemmeside.
Det er også en kategori 2 varsel med storm af 25-30 meter i sekundet fra nordøst og vindstød af orkanstyrke på 33-42 meter i sekundet.