Selvom Folketingsvalget er slut, så er kampen om magten kun lige begyndt.
For nu starter regeringsforhandlingerne, og der er mange kombinationsmuligheder. For hverken rød eller blå blok i Danmark kan samle et flertal uden partiet i midten; Moderaterne. Rød blok endte på 84 mandater, mens blå blok kan mønstre 77 mandater.
Da de fire nordatlantiske mandater tæller præcis lige så meget som alle øvrige mandater, er det derfor meget sandsynligt, at de også inviteres til forhandlinger på Marienborg i den kommende tid.
Klar til forhandlinger
Landets helt store stemmesluger Qarsoq Høegh-Dam, der scorede 4.619 personlige stemmer for Naleraq, har allerede meldt sig klar til forhandlinger på Grønlands vegne.
– Nu handler det om at komme i gang med arbejdet. Jeg regner med at tage af sted så snart som muligt til Danmark, så jeg kan være med i møderne dér, sagde han til Sermitsiaq umiddelbart efter, at det stod klart, at partiet for første gang ville få et medlem i Folketinget efter et valg.
IA beholder taburetten
Qarsoq Høegh-Dam kan således overtage lillesøsters kontor og partimedarbejderne på Christiansborg, for Aki-Matilda Høegh-Dam skiftede under seneste periode fra Siumut til Naleraq.
Inuit Ataqatigiit kan også holde på deres kontor, for selvom den erfarne politiker Aaja Chemnitz ikke stillede op igen, så fik partiet flest stemmer af alle med 6.133.
Spidskandidat Naaja H. Nathanielsen fik tredje flest personlige stemmer med 1.953, men overtager taburetten på grund af partiets samlede stemmetal. I samme ombæring vinker hun farvel til pladsen som naalakkersuisoq for erhverv, råstoffer, justitsområdet, energi og ligestilling, hvilket hun forklarede til Sermitsiaq på denne måde:
– Begge arbejder er vigtige, men de næste år er det rigtig vigtigt at repræsentere Grønland i Folketinget og tale vores sag i en verden, der har ændret sig radikalt. Så det glæder jeg mig rigtig meget til at gøre, og jeg er sikker på, at Múte kan finde en egnet kandidat i mit sted som en post til naalakkersuisoq.
En andenplads var ikke nok
Dermed blev Demokraatit forbigået i denne omgang, men spidskandidat og medlem af Naalakkersuisut med ansvar for sundhed og personer med handicaps, Anna Wangenheim, kan dog trøste sig med et personligt stemmetal på 2.358 ud af partiets 3.767 stemmer.
Sermitsiaq fangede Anna Wangenheim umiddelbart efter at resultatet stod klart, hvor hun gav udtryk for, at det var ærgerligt, da hun jo fik næstflest personlige stemmer, men at det var sådan, det valgteknisk foregår.
Ikke afgørende mandater for regeringsdannelse
Lektor ved Dansk Institut for Internationale Studier Ulrik Pram Gad påpeger, at det danske valgresultat betyder, at det umiddelbart ikke er de Nordatlantiske mandater, der bliver afgørende i en regeringsdannelse. De bør derfor fokusere på at koordinere, så de får mest mulig indflydelse på et kommende regeringsgrundlag.
I det seneste regeringsgrundlag fra 2022 "Ansvar for Danmark", var der et helt afsnit om rigsfællesskabet herunder at regeringen ville arbejde for et styrket og mere ligeværdigt samarbejde baseret på princippet om, at Grønland og Færøerne skulle inddrages aktivt i beslutninger, der vedrørte dem.
Indflydelse på regeringsgrundlag
Samme mulighed for indflydelse har de nyvalgte medlemmer fra Grønland og Færøerne. Men det kræver at de arbejder fokuseret og koordineret.
– Deres mandat har ikke en særlig høj pris lige nu, så det er nok bedre at de bruger kræfterne på at koordinere internt og måske også inddrager Naalakkersuisut og Lagtinget i forhold til at få noget med i regeringsgrundlaget, der kan bane vejen for et Rigsfællesskab 2.0., siger Ulrik Pram Gad, der dog bemærker, at det kan blive svært, da Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Javnaðarflokkurin og Sambandspartiet ser meget forskelligt på verden.
– Skal man placere de nyvalgte Nordatlantiske medlemmer af Folketinget på et skala fra rigsfællesskab til selvstændighed, så ligger Anna Falkenberg jo helt ude i det ene hjørne, mens Qarsoq Høegh-Dam befinder sig helt ude i det andet hjørne. Og Sjúrður Skaale og Naaja H. Nathanielsen er heller ikke på linje inde på midten, så det kan blive svært for dem at nå til enighed, og dertil ved vi heller ikke, hvem der ender i regering i Thorshavn, siger Ulrik Pram Gad og tilføjer:
– Men kan de blive enige om nogle formuleringer - måske endda en fælles tekst om hvordan de ser rigsfællesskabet udvikle sig - så kan det blive meget svært for en kommende samlingsregering ikke at tage det med i et regeringsgrundlag.
Abonnementer
Sermitsiaq.gl - web artikler
- Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
- Pr. måned kr. 59.00
- Pr. år kr. 650.00
Sermitsiaq - E-avis
- Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
- Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
- Pris pr. måned kr. 191
- Pris pr. år kr. 1.677
AG - Atuagagdliutit E-avis
- Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
- Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
- Pris pr. måned kr. 191
- Pris pr. år kr. 1.677
Sermitsiaq.AG+
- Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
- Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
- Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
- Adgang til Arnanut e-magasin
- Adgang til Nutserisoq.gl
- Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.