Onsdag morgen opstod en nødsituation, da et amerikansk indregistreret Piper 28 fik motorproblemer undervejs over Davis Strædet ud for Narsarsuaq og kaldte mayday.
Det spritnye fly med indregistreringen N993DX og to personer om bord var startet i den canadiske by Goose Bay og havde Narsarsuaq som destination, oplyser Naviair.
Kort før N993DX kom ind i grønlandsk luftrum fik Naviairs Flight Information Center (FIC) i Nuuk besked om, at der var problemer med flyets motor – og at piloten frygtede, at det kunne udvikle sig i kritisk retning.
FIC aktiverede derfor Naviairs Rescue Coordination Center (RCC) og havde også en god dialog med Arktisk Kommando, og det blev besluttet, at den Seahawk-helikopter, der stod på inspektionsskibet Thetis ved Kangilinnguit, skulle gøres klar. Thetis satte kursen sydover for ikke at spilde tiden, mens man gjorde Seahawk’en klar.
Motorstop
En time efter at N993DX var kommet ind i grønlandsk luftrum, blev der så kaldt Mayday, da motoren på flyet gik i stå. Men det lykkedes for piloten af få genstartet motoren.
Kortvarigt så det ud til, at flyet ville lande i Paamiut, men piloten besluttede sig alligevel for at sætte kurs mod Narsarsuaq – og her gik alt så godt, at flyet lidt over klokken 11 grønlandsk tid landede sikkert i Narsarsuaq.
Selv om der ikke blev brug for forsvarets Seahawk helikopter i denne omgang, er Naviair glad, at helikopteren kom i luften.
Situationen mindede på mange måder om en tilsvarende situation, som opstod, da et Piperfly fik motorstop over Davisstrædet 56 sømil sydvest for Narsarsuaq den 29. juli 2024. Ombord på flyet var piloten og en passager. Motorstoppet resulterede i en nødlanding på havet, hvor de to ombordværende hurtigt blev samlet op fra deres redningsflåde af en gummibåd fra Inspektionsskibet Triton, der tilfældigvis var i området.
Hurtigt beredskab
- Når der opstår en situation onsdagens hændelse, er det afgørende, at beredskabet bliver sat hurtigt i gang. Her fungerede samarbejdet mellem Naviair og Arktisk Kommando præcis, som det skal - og det er noget jeg er både glad og tilfreds med, siger daglig leder Naviair i Nuuk, Henrik Jensen, til Sermitsiaq.
Han sekunderes af Carsten ”Junior” Brandt, der er operationel leder i RCC:
- Først og fremmest er vi naturligvis meget glade for, at situationen med N933DX endte godt. Samtidig viser sagen, at samarbejdet mellem Naviair, som havde ansvaret for SAR-opgaven, og Arktisk Kommando og deres enheder fungerer rigtig godt.
Flyet står nu i lufthavnen i Narsarsuaq, hvor det skal forblive, indtil Statens Havarikommission er færdig med sine undersøgelser, oplyser Kristian Sivertsen fra Havarikommissionen.
Det amerikansk indregistrede Piper-fly var helt nyt. Ifølge hjemmesiden Flight Aware var flyet endeligt godkendt til flyvning den 24. februar 2026 af de amerikanske luftfartsmyndigheder.
Abonnementer
Sermitsiaq.gl - web artikler
- Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
- Pr. måned kr. 59.00
- Pr. år kr. 650.00
Sermitsiaq - E-avis
- Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
- Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
- Pris pr. måned kr. 191
- Pris pr. år kr. 1.677
AG - Atuagagdliutit E-avis
- Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
- Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
- Pris pr. måned kr. 191
- Pris pr. år kr. 1.677
Sermitsiaq.AG+
- Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
- Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
- Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
- Adgang til Arnanut e-magasin
- Adgang til Nutserisoq.gl
- Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.