Mette F. opfordrer partier til at bøje sig

Offentliggjort

Kongelig undersøger Mette Frederiksen (S) opfordrer de politiske partier til at bøje sig mere mod hinanden i de igangværende regeringsforhandlinger.

- Der kommer et tidspunkt, hvor partierne bliver nødt til at bide lidt mere til bolle, og jeg synes, det skal være nu, sagde hun fredag til TV 2.

Meldingen kom efter flere ugers regeringsforhandlinger.

Mette Frederiksen mener, at der er en stor "fællesmængde" blandt partierne. Men mange partier bruger i stedet kræfter på at fortælle, hvem de ikke kan samarbejde med.

- På et tidspunkt bliver man nødt til at være mere optaget af, hvem man kan samarbejde med - og om hvad, sagde hun.

/ritzau/