Narsarsuaq satte Grønland på verdenskortet

Det var 85 års grønlandsk flyvehistorie, der blev lagt låg på, da lufthavnen i Narsarsuaq lukkede i sidste uge.

Måske lurer et nyt kapitel, hvis amerikanerne gør alvor at etablere et militært støttepunkt i Narsarsuaq – og det kan slutte ringen, for det var også amerikanerne, der i sin tid satte Narsarsuaq på verdenskortet.

Anlæggelsen af den amerikanske base i Narsarsuaq blev indledt den 6. juli 1941. USA havde brug for flyvepladser i Grønland, hvor fly undervejs fra det amerikanske kontinent til Europa kunne mellemlande.

Basen blev oprettet som følge af den "lend and lease"-aftale, som USA indgik med de allierede stater i Europa, hvor amerikanerne skulle forsyne de krigsførende lande med materiel til kampen mod Nazi-Tyskland - og altså et halvt år før Pearl Harbor (7. december 1941), hvor USA selv blev aktiv deltager i krigen.

Aftalen krævede blandt andet, at man anlagde tre støttepunkter i Grønland som mellemstation mellem Nordamerika og Europa. De tre baser var Kangerlussuq (BW8, Sondrestrom), Narsarsuaq (BW1) og Ikateq (BE2). Det var så snedigt udtænkt, at på grund af de specielle meteorologiske forhold omkring indlandsisen i Grønland kunne det aldrig være dårligt vejr alle tre steder på samme tid.

Enormt tidspres

Anlægsarbejdet skete under enormt tidspres - og der gik kun et halvt år, til det første fly landede i begyndelsen af 1942. 

Det anslås, at flere end 10.000 fly mellemlandede i Narsarsuaq under krigen - og i krigens sidste dage var det hundredvis af fly hver eneste dag. Da verdenskrigen var slut efter atombomberne over Hiroshima og Nagasaki, forblev amerikanerne på Narsarsuaq.

Basen fik sin anden storheds-periode under Korea-krigen (1950 - 1953), hvor Narsarsuaq var et vigtigt støttepunkt med flere end 5.000 mand udstationeret. Blandt andet blev basen brugt, når sårede soldater skulle flyves hjem - og der blev bygget et hospital med 250 senge i dalen bag flyvepladsen. Funderingen samt en enkelt pejseskorsten fra hospitalet kan stadig ses den dag i dag på stedet.

Amerikanerne forlod Narsarsuaq den 11. november 1958, hvorefter basen fik status som ”ensomt beliggende Radio/vejrstation” med dansk bemanding på 10 mand.

Da Hans Hedtoft forliste i 1959, stod det imidlertid klart for de danske myndigheder, at der var behov for en civil lufthavn i Sydgrønland – blandt andet for at huse Ismeldetjenesten. Med genåbningen blev Narsarsuaq også et trafikknudepunkt i Grønland – både fra Danmark, Island og ikke mindst Nuuk, da hovedstaden fik sin første lufthavn i 1979.

Turistmål

Med flyene kom også turisterne – og Narsarsuaq har været et meget populært mål for ikke mindst vandreturister. Indtil videre er det uvist, hvad lukningen kommer til at betyde for turismen.

Narsarsuaq er også hjemsted for Det Grønlandske Arboret, der blev officielt indviet i 2004, men hvor de første træer blev plantet allerede i 1966. Formålet med arboretet er at undersøge, hvilke træsorter der er bedste egnet til det grønlandske klima.

Arboretet dækker et område på 150 ha (1,5 km2), hvor der er plantet mere end 130.000 planter, fordelt på over 200 arter og 600 frøpartier. Hvor mange af disse arter og frøpartier, der stadig lever, vides ikke præcist, men arboretet betyder, at Narsarsuaq er omgivet af frodig skov og høje træer – og et levende videnskabeligt bevis på, at mange træsorter kan trives i Grønland.

Erhvervshistorie

Narsarsuaq har også skrevet sig ind i den grønlandske erhvervshistorie, for det var her, erhvervsmanden og kunstsamleren Svend Junge, der døde i 2007, tjente sin første million. Det fortalte han om i det interview til AG i 1999.

Junge, der drev entreprenørvirksomhed i Nuuk, havde fået entreprisen på nedrivningen af en af de gamle amerikanske hangarer. Han blev opmærksom på en over 100 meter lang bygning, som amerikanerne havde brugt som kartoffellager, så den købte han for 10.000 kroner.

Svend Junge, der var kommet til Grønland som gulvlægger, havde bemærket, at bygningen havde et ualmindeligt svært gulv, så man kunne køre der med tunge trucks.

- Gulvet var nemlig en ren guldgrube. Nederst lå der et system af 16x16 tommer bjælker af meget høj kvalitet. Ovenpå lå der 12x12 tommer af samme kvalitet, oven på dem 8x8 og øverst selv gulvplankerne.

- Det var egentlig min plan at flytte det hele til Nuuk, men så langt nåede jeg ikke. For det rygtedes hurtigt, at jeg havde det bedste tømmer, som der var brug for i hele Grønland. Noget af det blev solgt til Nordafar, hvor halvdelen af den lange kaj er bygget af mit tømmer.

- Så uden at røre en finger, tjente jeg en million kroner – og det var mange penge dengang, fortalte Svend Junge til AG i 1999.