Nogle gange misser vi børn der slår sig

Rakel Andersen, pædagog.

Hvorfor er du pædagog?

- Jeg har altid drømt om at arbejde med mennesker, siden jeg var teenager. Jeg blev først uddannet som køkkenassistent fra Inuili. Men efter at have arbejdet med min uddannelse og fået børn, begyndte jeg at føle, at jeg virkelig ønskede at arbejde med mennesker. Fordi jeg elsker at bidrage på en eller anden måde til samfundet ved at arbejde med mennesker. Det gavner mig også som person, og det giver mig noget. Det er altid godt at give noget tilbage ved at arbejde med småbørn.

Hvordan oplever I hverdagen?

- Det kommer altid an på hvordan børnene og personalet har det, når man møder op. Som stueleder er der forskellige ting, man skal være opmærksom på. Ansvaret er stort. Det er meget travlt, som i disse dage, når vi skal holde forældremøder, og samtidig passe børn.

 

- Samtidig skal man sidde foran computeren og svare på henvendelser, og nu er det krav, at man skal indlevere barnets udviklingsstadier digitalt. Hvert barn skal have sin egen mappe. Men det er kun mig der skriver, og laver arbejdet. Jeg kan ikke lave dem i fred og ro, fordi der er så meget andet der skal laves. For eksempel, hvordan har barnet haft det i dag? Skal barnet puttes? Er barnet træt? Skal barnet skiftes? Hvad skal jeg opmuntre barnet til? Hvordan skal jeg reagere overfor barnet? For et barn er det vigtigt, at barnet føler sig tryg, da dagen er fyldt med så mange ting. Det er hårdt, når børnene begynder at græde på én gang midt i alt det travle. Det er en kamp for at berolige dem, nogle gange glemmer man sig selv.

- Vi har meget travlt, når der er personalemangel. Det koster kroppen dyrt, for det påvirker også dine skuldre, arme og ryg. Vi bruger hele kroppen, og derudover kræver arbejdet meget rent følelsesmæssigt, mentalt og på kræfter. Vi giver os fuldt ud, og giver alt hvad vi har. Vi vil gerne gøre vores bedste, vi arbejder for at opnå det bedste. Selvfølgelig erd er nogle dage, hvor vi er trætte. Samtidig skal vi samarbejde med hver enkelt forælder, og hver enkelt kan have sine krav. Det kan være udfordrende. Men det er altid dejligt at arbejde tæt sammen. Og når man har nået de største skridt i barnets udvikling, er det den største glæde og den største lykke.

Kan du fortælle om en dag på dit arbejde, der viser, hvordan manglen på hænder påvirker dig og børnene?

- Vi har haft så travlt, at vi nogle gange misser børn der slår sig, at et barn var faldet og vi var ikke opmærksomme på det. Vi kan overse vigtige ting, som vi burde være opmærksomme på. For eksempel tager børnene en lur både indenfor og udenfor, nogle skal fodres, nogel skal have vasket deres ansigt, og andre skal have skiftet ble. Vi har haft så travlt, at vi nogle gange ikke har sat os ned eller drukket noget, og vi har ofret os selv meget. At ville altid det bedste og altid give i en tryg atmosfære kan være en stor udfordring. For eksempel skal vi vise tillid til børn og forældre. Med hensyn til vilkår, har vi ikke haft ordentlig supervision.

Hvis du kunne ændre én ting ved dit arbejde i morgen, hvad skulle det være?

- Jeg ville ændre lønnen. Når man arbejder med mennesker, er det alt for lidt. Det er alt for lidt, når man tænker på, hvor udfordrende og vigtig vi er. Starten af et barns udvikling er det vigtigste, så jeg vil gerne ellers give det bedste af mig selv. Jeg vil også gerne have mulighed for at tale med en psykolog, som vi kan snakke med når det er sket noget. Som nogle der arbejder med mennesker er det meget ønskeligt at blive passet ordentlig på.