Det seneste døgn har budt på en række sager for Grønlands Politi, herunder en anmeldelse om voldtægt i en bygd i Nordgrønland.
Det fortæller vagtchef Aputsiaq Hansen.
Vagtchefen ønsker ikke at komme med for mange detaljer om sagen, men han siger, at det er voksne personer, som er involveret.
- Vi har sendt politibetjente til bygden, og de foretager efterforskning i sagen, siger Aputsiaq Hansen.
Udover voldtægtsanmeldelsen har politiet også behandlet en række anmeldelser om indbrud i private hjem, uro i hjemmet, selvmordforsøg og trusler samt blufærdighedskrænkelser, fortæller vagtchefen.