Qarsoq Høegh-Dam: Det er ikke nok med delvis retfærdighed

Naleraqs nye kandidat til Folketinget vil flytte magten til Grønland og smide danske soldater ud af Nuuk. Han vil have Danmark i sving med at styrke retsområdet forud for en grønlandsk overtagelse. Og så kan han godt anerkende, at danske magthavere ikke altid tager fejl.

Qarsoq Høegh-Dam på trappen i Inatsisartut. Snart kan han stå på Christiansborg, hvis vælgerne vil det.
Offentliggjort

Fredag trak Naleraq sin valgkanin op af hatten og præsenterede Qarsoq Høegh-Dam som kandidat til Folketinget. 24. marts skal vælgerne bestemme, om partiets 36-årige politiske rådgiver skal efterfølge søsteren Aki-Matilda som Naleraqs medlem af Folketinget.

Som flere andre kandidater føler han sig kaldet til samfundets tjeneste i komplicerede og hektiske tider for Grønland. Herunder forholdet til Danmark og den danske regering.

– Essensen ligger i, at magten skal til Grønland. Der er ikke nogen, der skal misbruge magten fra Danmark, understreger Qarsoq Høegh-Dam. 

Sermitsiaq besøgte Naleraq i Inatsisartut på dagen for Høegh-Dams kandidatur og prøver at komme ind på, hvad Grønland konkret får med en stemme på Naleraq i næste uge.

– De danske ansvarsområder i Grønland halter. Det må være ambitionen, at vi ikke behøver tale så meget om det, når vi skal til valg igen om fire år, uddyber Qarsoq Høegh-Dam. 

Hvad for nogle ansvarsområder? 

– Se på ventetiden i retsvæsenet. Jeg oplevede det selv med min sag dengang … det tog fire år at behandle den. Sådan noget sker stadig i dag. 

Qarsoq Høegh-Dam fik i 2015 en hashdom, der seks år senere kom i vejen for at tage plads i Inatsisartut, dengang for Siumut. Han fortsætter: 

– Politi og domstole er Danmarks område og Danmarks ansvar. Vi har også en anstalt, der er råddent og mangler kapacitet, og det koster samfundet dyrt. Man har talt om ligeløn i politiet, siden jeg blev født.

Grønland kan jo selv overtage ansvaret for det hele? 

– Ja, det ønsker vi også at gøre, men Danmark skal modernisere områderne, før vi overtager. Der er svigtet gennem årtier, siger Naleraq-politikeren. 

Væk med soldaterne

Idéen var at interviewe Qarsoq Høegh-Dam på baggrund af partiets valgprogram. Det viser sig overraskende svært at få udleveret sådan et. Høegh-Dam foreslår, at vi bare nævner et område. Forsvaret virker som et nærliggende valg, og svaret kommer med det samme: 

– Vi skal have soldaterne ud af Nuuk og andre beboede områder, og de skal selvfølgelig også respektere fangstområder. Vores land og samfund skal ikke omdannes til målskiver. Det er Naleraqs position, og det er også min hjertesag. 

Qarsoq Høegh-Dam er dog mere åben for forsvarets tilstedeværelse i Kangerlussuaq, der historisk er indrettet dertil og samtidig tjener andre samfundsformål. 

Men en orlogskaj til forsvaret i Nuuk eller lignende steder er langt over grænsen for Naleraq. Militær er grundlæggende anti-kalaallit, understreger Høegh-Dam. 

– Vores rifler bruges kun til jagt, siger han.

De danske soldater er der jo for at beskytte Nuuk og Grønland. Så måske burde du alligevel finde dig i, at de er her?

– Nej, den her militarisering fra Danmarks side kan jeg ikke acceptere. De er i Nuuk, fordi det gør det nemmere at tiltrække arbejdskraft fra Danmark. Men Nuuk skal ikke gøres til et militært mål. Længere er den ikke.

En fremgang trods alt 

En orlogskaj til militære fartøjer fra Danmark og Europa er et udtryk for nogle af de ændringer i samfundet, som Naleraq er imod. Men der sker samtidig meget andet i tiden, der ikke kunne forudsiges for bare halvandet år siden. 

Mod slutningen af interviewet prøver vi at undersøge, om Høegh-Dam vil værdsætte nogle andre danske beslutninger i tiden: 

Vil du anerkende, at den danske regering faktisk har imødekommet flere grønlandske krav på det seneste – for eksempel i forhold til spiralsag og forældrekompetencetest, flere penge til retsvæsenet i Grønland og så videre?

Qarsoq Høegh-Dams svar starter ret skeptisk og bliver senere blødt lidt op.

– Ja, vi har haft ceremonier og undskyldninger med statsministeren og landsstyreformanden, men har folk fået deres penge endnu? 

– Og ja, grønlændere i Danmark har rettigheder, men alligevel bliver et barn hugget fra en familie, fordi personen ikke anses for at være grønlandsk nok, siger Høegh-Dam. 

Der er vel stadig nogle ting, der bevæger sig i den rigtige vej, set fra din side? 

– Det er rigtigt, at der er sket nogle ting, og det er godt. Men jeg køber ikke hele det her narrativ om, at fordi nogle ting bliver bedre, så skal vi være tilfredse med det hele. Det er ikke nok for Grønland med en delvis retfærdighed. Det skal være retfærdighed for alle, siger Qarsoq Høegh-Dam.