Qarsoq Høegh-Dam og Naaja Nathanielsen vinder valget

Nu er alle stemmerne talt op, og dermed er de to nye folketingsmedlemmer fra Grønland valgt.

Det bliver Qarsoq Høegh-Dam fra Naleraq og Naaja. H. Nathanielsen fra IA.

IA fik flest stemmer med 26,6 procent over Naleraqs 24,6 procent.

Dog var Qarsoq Høegh-Dam valgets helt store stemmesluger. Han fik 4615 personlige stemmer, mens Naaja H. Nathanielsen fik 1953.

Anna Wangenheim fik flere personlige stemmer end Naaja H. Nathanielsen, men IA fik flest stemmer som parti, og dermed mandatet i Folketinget.

Med 35,6 procent af stemmerne har Naleraq vundet Ilulissat. Qarsoq Høegh-Dam fik 655 personlige stemmer i byen.

Anna Wangenheim fik anden flest personlige stemmer med 226.

IA løber dog med næstflest stemmer som parti med 19,1 procent af stemmerne.

Med 79 procent af stemmerne talt op ligger Naleraqs Qarsoq Høegh-Dam stabilt forrest i feltet.

Han har 3479 personlige stemmer, mens Anna Wangeheim (D) har 1822 og Naaja H. Nathanielsen (IA) har 1728.

Og Qarsoq Høegh-Dam kan da også godt ane en plads i Folketinget.

- Det tegnet sig til, at solen bliver mere orange i morgen, når den står op.

- Det er meget overvældende, jeg havde forventet færre stemmer. Men det går rigtig godt, siger han.

Omkring midnat er stemningen mere stille i Siumut valgfest i Takuss.

Siumut har i årtier sikret sig plads i folketinget, men denne gang må partiet kigge langt efter et mandat.

Doris Jakobsen Jensen fortæller til Sermitsiaq, at resultatet af valget er hårdt.

- Det er et virkeligt ærgerligt resultat. Som vi ved var der et politisk skifte i marts sidste år, og det har ikke ændret sig nu, siger Siumuts kandidat til folketinget Doris J. Jensen.

- Selvfølgelig har vi haft gode forventninger. Men resultatet viser, at vi har brug for at styrke vores arbejde i lokalafdelingerne. En af grundene kan være at vi har mistet to markante medlemmer for nylig og at vi har valgt at forlade koalitionen i utide, vurderer hun.

De store byer er nu begyndt at være talt op. I Sisimiut, som er den andenstørste by, vinder IA med 33 procent af stemmerne.

Naleraq kommer på en andenplads med 26,7 procent af stemmerne.

Siumut går betydeligt tilbage i byen og ender med 16,8 procent af stemmerne. Demokraatit får 11,4 procent, mens Atassut får 10,3 procent.

Med Nuuk optalt har Inuit Ataqatigiit stjålet føringen i valget fra Naleraq. IA har nu 30,9 procent af stemmerne på landsplan, mens Naleraq har 22,9 procent.

Qarsoq Høegh-Dam har dog stadig flest personlige stemmer med 2627 stemmer, mens Anna Wangenheim fra Demokraatit har 1786 stemmer på en anden plads.

På tredjepladsen i personlige stemmer er Naaja H. Nathanielsen med 1706 personlige stemmer.

Nu er stemmerne talt op i Nuuk. Her får Naaja H. Nathanielsen (IA) 1361 personlige stemmer.

Anna Wangenheim fra Demokraatit får 1251 personlige stemmer.

Qarsoq Høegh-Dam fra Naleraq får 1073 personlige stemmer i Nuuk.

Pipaluk Lynge (IA) får 476 personlige stemmer, mens Ellen Schärfe fra Atassut får 483 personlige stemmer.

IA får i alt 36,3 procent af stemmerne i Nuuk, mens Demokraatit får 25 procent.

Naleraq får 16,2 procent, Siumut får 11 procent, og Atassut får 9,1 procent.

Med 17 procent af stemmer optalt fører Naleraq med 34,1 procent af stemmerne.

IA har næstflest med 19,3 procent.

Qarsoq Høegh-Dam fra Naleraq har 1059 personlige stemmer indtil videre. Ellen Schärfe fra Atassut ligger på en andenplads med 318 stemmer.

- Det er bemærkelsesværdigt, at vores resultater fra Inatsisartut også følger dette valg, men jeg bemærker, at de steder, hvor vi tidligere har været nummer to, at vi nu fører. Det er vi meget taknemmelige for, for vi kan mærke den støtte, vi får fra kysten, siger formand for Naleraq Pele Broberg.

Overordnet har Siumut 17,5 procent af stemmerne,

Demokraatit har 15,2 procent og Atassut har 12,5 procent.

12 procent er stemmerne er nu talt op.

I Upernavik har 26 procent af de stemmeberettigede stemt. Naleraq vinder med 48 procent af stemmerne.

Siumut får 16,9 procent, IA får 13 procent, Atassut får 12,2 procent og Demokraatit får 8,7 procent.

Ellen Schärfe er stillet op for at blive den første Atassut-folketingspolitiker valgt siden 1998 - og dengang var det også hende. Vi talte med hende til Atassuts valgfest badet i farvet lys, da cirka 6 procent var optalt.

Har det været godt at være i valgkamp igen?

– Det synes jeg. Vi har været ude hele dagen og nyde den gode stemning. Jeg var glad for, at mange sagde, det var godt at se mig igen.

Føles det på samme måde, som sidst du førte valgkamp?

– Det er noget anderledes i dag. Dengang havde vi ikke sociale medier. I dag er det nemmere for folk at komme med tvivlsomme påstande, uden at der bliver fulgt op. Der står vi fast på at være troværdige.

Hvis ikke du bliver valgt i aften, kunne du så forestille dig at gøre en politisk forskel på en anden måde end som folketingsmedlem?

– Helt sikkert. Det har betydet meget for mig at få så mange positive tilkendegivelser. Ellen is back.

Ved IA er der også gang i valgfesten. Naaja H. Nathanielsen, som er naalakkersuisoq for erhverv, råstoffer, energi, justitsområdet og ligestilling, stiller op til Folketinget. Hun og IA er spændte, siger hun.

- Vi synes, det går meget godt, men vi mangler resultaterne fra de største byer. Når de begynder at komme ind, tror jeg bedre, vi kan se billedet af, hvem der kommer ind.

Naleraq har fået mange stemmer i de byer og bygder, som indtil videre er talt op, men alle de store byer mangler stadig.

Naaja H. Nathanielsen er glad for nu at være samlet med sine partifæller.

- Det er rigtig rart at være sammen. Vi har knoklet alle sammen for valgkamp de sidste 14 dage tre uger, det er rigtig rart at kunne slappe af og nyde hinanden, uanset hvordan det går, siger hun.

Nu begynder Demokraatit at vinde frem. Stemmerne er talt op i Kangerlussuaq, hvor Demokraatit har fået 29,1 procent af stemmerne.

IA får 28,3 procent, mens Naleraq - som indtil videre har ført de fleste steder - får 20,5 procent af stemmerne.

Atassut får 14,2 procent, mens Siumut får 7,9 procent.

Nu er stemmerne talt op i Qeqertarsuaq i Kommune Qeqertalik.

Naleraq får 31,3 procent af stemmerne, som er stor fremgang for partiet i byen med 15,5 procentpoint.

IA får 25 procent af stemmerne, Siumut får 15,3 procent, Atassut får 13,8 procent og Demokraatit får 9,7 procent.

Naleraq er kommet godt fra start med de første optalte bygder, hvor de har fået over 80 procent af stemmerne. Men det slår ikke kandidat fra Demokraatit Anna Wangenheim ud.

- Jeg så dem fra Itilleq, og det er jo der Hans Enoksen er fra. Så det overrasker mig ikke så meget.

- Naleraq har altid haft et godt valg deroppe. Så jeg ønsker dem også bare rigtig godt valg. May the best man win, som man siger, siger hun.

Hvad har vælgerne sagt til dig, når du har været ude og snakke med dem i dag?

- Jeg har fået rigtig meget opbakning. Der har jo været en del kritik af min opstilling, så det varmer mit hjerte rigtig meget, at der trods alt er noget tillid til mig.

Anna Wangenheim er naalakkersuisoq for sundhed og personer med handicap. Derfor har der været kritik af, at hun stiller op til Folketinget. Bliver hun valgt ind, må hun træde tilbage som naalakkersuisoq.

Tror du, du kommer ind?

- Det må vi se. Det er for tidligt at spå om, men ud fra stemningen, så synes jeg, at jeg har en god mavefornemmelse, der siger, at vi får et okay godt valg.

Én procent af stemmerne er nu talt op herhjemme. Kandidat fra Naleraq Qarsoq Høegh-Dam lægger godt fra start.

Han har indtil videre 94 stemmer, og ligger derfor langt foran de andre kandidater.

Ellen Schärfe fra Atassut har 24 stemmer, som nummer to. Anna Wangeheim fra Demokraatit har 9 stemmer og ligger noget nede på listen.

Den gode stemning breder sig i Atassuts lille valgfest på Toqqorfik i kolonihavnen, hvor partileder Aqqalu Jeremiassen ankom for kort tid siden.

Tror du på, at I kan vinde et mandat i aften?

– Vi tror på et godt valg med en fremgang. Realistisk vil det selvfølgelig være en kæmpe udfordring for det mindste parti at blive et af de to største, måske lidt af et mirakel.

Hvor mange stemmer vil du være tilfreds med?

– Det skal være bedre end sidste gang med 3,7 procent af stemmerne.

Har du kunnet mærke forskel på valgkampen nu og i 2022?

– Ja, en væsentlig forskel. Vi glæder os over, at vi har fået talt meget mere om Rigsfællesskabet end om selvstændighed, som var så stort et tema sidste gang.

Forsamlingen klapper, efter optællingen giver partiet en fjerdedel af stemmerne i Kangaamiut.

Der kommer så småt gang i stemningen ved Siumuts valgfest på Takuss.

Formand Aleqa Hammond har svært ved at sige, hvilke forventninger hun har til i aften.

Men hun håber, at yderdistrikterne bliver hørt.

Siumut har haft det ene af Grønlands to folketingsmandater næsten hele tiden, siden partiet først stillede op til Folketinget i 1977.

Under sidste valgperiode skiftede Aki-Matilda Høegh-Dam fra Siumut til Naleraq og tog dermed sit mandat med sig. Hvorvidt partiet genvinder sin plads, må aftenen vise.

En af de opstillede fra Siumut er Aka Hansen, som er spændt.

- Jeg har aldrig været så spændt i mit liv, siger hun til Sermitsiaq. Aka Hansen kommer fra filmproduktion og siger, at hun er vant til, at tingene er mere forudsigelige.

- Det har været udfordrende og sjovt, når man går op til valg, man føler sig lidt blottet.

Jeg håber, at Siumut får en plads i Folketinget, og hvis det var op til mig, så ønsker jeg, at det er mig, der bliver valgt, siger hun.

Det er første gang, at Naleraq holder et valg uden tidligere formand, Hans Enoksen der døde sidste år.

- Det er anderledes i år. Det er første gang, hvor vi har et valg uden Hans Enoksen. Det er hårdt. Aaliit ringede til os fra ved Hans’s grav da de første resultater fra Itilleq kom. Det er jeg meget berørt over, siger Pele Broberg.

Omkring 30 personer er samlet i festsalen ved Radiofjeldet hvor Naleraq holder til i Nuuk tirsdag aften. Najannguaq Hegelund, der stiller op til folketinget første gang glæder sig over resultaterne.

- Vi er virkelig glade. De seneste tre uger har været intense hvor vi har arbejdet i døgndrift. Nu kommer resultaterne, siger Najannguaq Hegelund der stiller op til valg for første gang. Hun glæder sig over, at Naleraq vinder både i Itilleq og Iginniarfik.

- Hvordan vil I bruge aftenen?

- Vi skal have en god aften. Vi har et godt sammenhold og vi har støttet hinanden godt, siger Najannguaq Hegelund.

Nu er alle stemmerne optalt i Danmark.

Socialdemokratiet bliver største parti, men går tilbage med 12 mandater. Rød blok får i alt 84 mandater.

Venstre bliver største parti i blå blok med 18 mandater, mens blå blok i alt får 77 mandater.

Derfor kan ingen af blokkene tælle til 90, som det kræver for at have flertal i Folketinget. Moderaterne får 14 mandater og dermed en central rolle i, hvem der kan danne regering.

Nu er stemmerne også talt op i Iginniarfik i Kommune Qeqertalik. Her tager Naleraq 85,7 procent.

Siumut løber med 14,3, mens Atassut, Demokraatit og IA alle får 0 procent.

De første stemmer begynder at komme ind. Første optalte sted i Grønland er Itilleq, en bygd ved Sisimiut.

Her vinder Naleraq med 81 procent af stemmerne.

Siumut får 9,5 procent, IA 4,8 procent, Atassut og Demokraatit får begge 2,4 procent af stemmerne.

Formanden for Inuit Ataqatigiit, Múte B. Egede er ankommet til forsamlingshuset i Nuuk klokken 20.25.

- Det er virkelig dejligt at komme ind. Jeg er spændt og har gode forventninger og glæder mig til at se de første tal, siger Múte B. Egede.

- Jeg håber, at vi fortsat kan have et folketingsmedlem i Inuit Ataqatigiit. Det vigtigste er, at de to repræsentanter fra vores land kan samarbejde, og at de kan arbejde for vores land og vores interesser, siger Múte B. Egede.

Så er resultatet af folketingsvalget på Færøerne klart.

De færøske folketingsmedlemmer Anna Falkenberg fra Sambandsflokkurin og Sjúrður Skaale fra Javnaðarflokkurin har opnået genvalg, skriver in.fo.

Både Sjúður Skaale og Anna Falkenberg slog begge den tidligere stemmerekord.

Ifølge DR bliver det til ét rødt og ét blåt mandat.

Formand for Demokraatit og formand for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen, er ankommet til valgfest i Nuuk.

Han siger, der har været god stemning.

- Folk er glade, som de skal være på en valgdag.

- Vi passer på med at have for høje forventninger. Alt ser helt fuldstændig åbent ud. Vi har gjort et godt stykke arbejde, siger Jens-Frederik Nielsen.

Det set også spændende ud i Danmark. Hvem vil I pege på, såfremt I får en kandidat i Folketinget?

- En af de eneste valgløfter vi har givet er, at vi ikke peger på nogen på forhånd.

- Vi vil gerne høre, hvad der er på bordet. Hvis det bliver aktuelt, er det jo noget, der skal snakkes om. Det kan godt se lidt forplumret ud i Danmark, kan man sige.

Med 98,6 procent af stemmerne optalt i Danmark står rød blok til 84 mandater, blå blok til 77 og moderaterne til 14 i midten.

Demokraatit har ikke før haft et folketingsmedlem, derfor er formanden naturligt spændt på muligheden.

- Det vil jo være historisk. Vores parti har gennemgået en historisk tid.

- Jeg er meget håbefuld. Men jeg holder forventningerne åbent - det hele er fuldstændig åbent.

Små grupper står samlet ved bordene i forsamlingshuset, hvor kaffe og sodavand hældes op, og blikke jævnligt søger mod den store skærm.

Snakken går dæmpet, men forventningen kan mærkes i rummet. Hos Inuit Ataqatigiit er valgaftenen begyndt med rolig spænding, mens de første resultater ventes.

- Vi fik en god start på dagen. Jeg forventer, at flere vil kigge forbi, når valgstederne lukker, for at få varmen i kulden.

- Vi sørger for musik, og så skal vi være sammen om at følge resultaterne, så det bliver en hyggelig og spændende aften, fortæller Jane P. Lantz, sekretariatschef i Inuit Ataqatigiit.

Nu er valgstederne rundt omkring i landet lukket.

Som den sidste i Nuuk har afstemningsleder i Kommuneqarfik Sermersooq Bea Mølgaard Lennert afleveret sin stemme. Det gjorde hun 20.03.

Sermitsiaq fanger hende til et spørgsmål lige inden:

Har det været svært at vælge, hvem du skulle stemme på?

- Nej. Lidt i starten. Men jeg har fulgt med ligesom alle andre, siger Bea Mølgaard Lennert.

Nu begynder optællingen af stemmerne og den endelige stemmeprocent.

I Godthåbshallen drypper der stadig en del mennesker ind, der skal nå at stemme, inden valgstederne lukker klokken 20.00.

Nogle kommer med børn. Nogle i vennegrupper. Andre alene.

Bea Mølgaard Lennert er afstemningsleder i Kommuneqarfik Sermersooq. Hun har de seneste - og aftenens sidste - stemmetal fra Nuuk i dag: 48,4 procent

Når Bea Mølgaard Lennert stemmer som den sidste, efter valgstedet lukker, satser hun på, at stemmeprocenten er nået op over 50 procent.

Måske 57 procent, siger hun.

Inden i dag har de i Godthåbshallen forberedt sig på, at mange skulle stemme, siger hun.

- Jeg har bemærket, at der har været en del unge. I hvert fald efter frokost, siger hun.

Qaqortoq blev første by, der krydsede 50 procent i vores rundringning til større valgsteder.

Ilulissat melder, at man klokken 19.00 har overgået valgstedets samlede antal stemmer ved valget i 2022.

Her er status for udvalgte byer, en time før valgstederne lukker:

Ilulissat: 49,0 procent (1.739 stemmer)

Aasiaat: 42,9 procent (920 stemmer)

Sisimiut: 44,7 procent (1.774 stemmer)

Nuuk: 48,4 procent (6.896 stemmer)

Qaqortoq: 50,3 procent (1.116 stemmer)

Den samlede valgdeltagelse i 2022 var 47,8 procent for hele landet.

Demokraatit holder i aften valgfest på Killut i Nuuk. En af deres favoritter til en plads i Folketinget er naalakkersuisoq for sundhed og personer med handicap, Anna Wangenheim.

Hun er nu ankommet til valgfesten.

Demokraatit har ikke før haft et medlem af Folketinget. Dog gik partiet voldsomt frem til Inatsisartut-valget sidste år.

Helt oppe nordpå går valgaftenen stille og roligt, fortæller valgleder i Pituffik Kasim Virk.

Indtil videre har 22,6 procent stemt. Det er noget bagefter andre steder i landet, hvor de fleste steder klokken 17 lå omkring 35-40 procent.

Dog påpeget Kasim Virk, at de er en time bagud fra resten af Vestgrønland, så folk skal også lige have fri fra arbejde.

- Det er lidt sløjere end andre år. Til landtingsvalget sidste år var der større interesse end tidligere år, siger han.

Med tre timer tilbage har flere byer nu krydset 40 procent i valgdeltagelse, viser Sermitsiaqs rundringning.

Dette var status i udvalgte byer klokken 17.00:

Ilulissat: 41,8 procent (1.484 stemmer)

Aasiaat: 36,6 procent (785 stemmer)

Sisimiut: 37,3 procent (1.483 stemmer)

Nuuk: 40 procent (5.660 stemmer)

Qaqortoq: 44,7 procent (991 stemmer).

Efter seks timers åbningstid for valgstederne tegner der sig et billede af valgdeltagelsen flere steder i Grønland.

Således er der størst andel i Qaqortoq hvad angår stemmeprocent, mens færrest andel har deres kryds i Qeqqata Kommunia.

I Ilulissat er stemmeprocenten nu 29,8%

I Aasiaat er stemmeprocenten 25,4 %

I Sisimiut er stemmeprocenten 24,32 %

I Nuuk ligger stemmeprocenten på 29,7 %

I Qaqortoq er stemmeprocenten opgjort til 32,5 %

Der er endnu omkring fem timer til, hvor valgstederne lukker klokken 20.00.

Valgstederne har nu været åbne i tre timer, og der er kommet en status på stemmeprocenterne fra flere byer i Grønland.

I Qaqortoq og Nuuk har mange allerede stemt sammenlignet med andre byer.

I Ilulissat er stemmeprocenten 6,6 procent, svarende til 173 stemmer.

I Aasiaat er stemmeprocenten 9,8 procent, svarende til 211 stemmer. I 2022 var tallet 9 procent kl. 12.00.

I Sisimiut er stemmeprocenten 11,42 procent. I 2022 var den 13,59 procent.

I Nuuk er stemmeprocenten på 15,6 procent.

I Qaqortoq er stemmeprocenten 15,3 procent.

Der har allerede den første time været en del vælgere forbi valgstedet i Godthåbhallen i Nuuk.

Kl. 10.00 er stemmeprocenten opgjort til lige under 5 procent, næsten 680 vælgere har stemt.

Det oplyser afstemningsleder Bea Mølgaard Lennert til Sermitsiaq. Hun har desværre ikke det sammenlignelige tal fra folketingsvalget i 2022.

Ved valgstedet i Qaqortoq i Sydgrønland lyder en lignende melding fra afstemningsleder Randi Vestergaard Evaldsen.

Kl. 10.00 er stemmeprocenter 4,8 procent i Qaqortoq. De har heller ikke tallene fra sidste valg.

Afstemningsleder og kommunaldirektør, Randi Vestergaard Evaldsen, fortæller, at stemningen er god:

- Der har været folk, siden vi åbnede kl. 9.00 i morges, og stemningen er god. Desuden er vejret i Qaqortoq fantastisk.

- Der er masser af sol, og lidt koldt, men heldigvis ingen vind, fortæller hun.

Næste opgørelse af stemmeprocenten sker kl. 12.

Så er valg til Folketinget åbnet klokken 9.00 over hele landet.

I Grønland er der omkring 70 valgsteder, hvoraf Nuuk er det største.

Over 60 personer har overværet åbningen af valgstedet i Nuuk, der foregår i Godthåbshallen, den første halve time er der dog kommet flere vælgere til stemmeurnerne.

Valgstederne lukker klokken 20.00, hvorefter optællingen starter.

- I dag, den 24. marts, er klokken nu 09:00, og valget til Folketinget kan åbnes. Vi har netop vist, at stemmeurnerne er tomme. Til orientering havde vi en mindre teknisk udfordring: Ét bord manglede stadig en liste, men det er nu ordnet. Jeg kan nu meddele, at valget til Folketinget er åbent. Godt valg, siger valgleder i Nuuk Bea Mølgaard Lennert.

Du kan følge med på valgdagen og valgaftenen i Sermitsiaq.

IA’s kandidat Aqqalukkuluk Fontain står tirsdag ved Eqalugalinnguit rundkørsel og holder Erfalasorput højt, mens han vinker til morgentrafikanter i Nuuk. Dagen for valg til Folketinget er nu startet.

- Jeg synes, at jeg bruger mine erfaringer i debatter mere og har klaret mig ret godt. Dette valg er spændende, da vi med sikkerhed ved, at to nye folketingsmedlemmer bliver stemt ind.

- Det er vælgerne, der afgør, om de vil have nye kræfter eller samme meninger, siger han.

Folketingsvalget er blevet kaldt for et af Grønlands vigtigste valg i nyere tid på grund af pres fra USA og den geopolitiske position som Grønland har.

- Jeg opfordrer borgere til at bruge deres stemmeret og gå til valgstedet. Det er vigtigt, at vi viser sammenhold og bruger vores demokratisk ret. Der er udefrakommende pres, hvor Grønlands demokratiske position er vigtig, siger Aqqalukkuluk Fontain.

Kl 09 åbner valgstederne, og de to nye grønlandske medlemmer af Folketinget skal findes.

Ved det seneste folketingsvalg i 2022 var det Aki-Matilda Høegh-Dam (dengang Siumut) og Aaja Chemnitz, som sikrede sig genvalg til de to poster.

Da begge kandidater ikke genopstiller, ligger det fast, at når stemmeoptællingen er slut, vil der være fundet to nye folketingsmedlemmer fra Grønland.

Der er hele 27 kandidater at vælge imellem på stemmesedlen mod 15 kandidater ved valget i 2022. 27 kandidater er med afstand det største antal i nyere tid.

Kigger man på meningsmålingerne i Danmark, så kan valget blive meget tæt, og defor kan de to grønlandske mandater i sidste ende komme til at spille en vigtig rolle i de kommende regeringsforhandlinger.

De grønlandske partier er tydeligt bevidst om dette, og de har været forsigtige med at lægge sig fast på at pege på en bestemt statsministerkandidat i Danmark. - Der skal forhandles, lyder det typiske svar.

KNR beretter dog, at Atassuts formand Aqqalu C. Jerimiassen i en valgdebat mandag sagde, at Atassut vil pege på Venstres Troels Lund Poulsen.

Du kan naturligvi følge med i valgdagen og stemmeoptællingen her på Sermitsiaq.

Bent R. Olesen er kandidat til Folketinget for Demokraatit, og en af hans mærkesager er børnefamiliernes vilkår. Han peger på, at de ca. 16.000 børn i Grønland bør have de samme økonomiske rettigheder som børn i Danmark.

- Fødselstallet er faldende, og det er i dag for dyrt at få børn i Grønland. En styrket økonomisk indsats vil øge familiernes tryghed og forbedre opvækstvilkårene for børn i hele landet, skriver Bent R. Olesen.

Kandidaten lægger ikke skjul på, at Grønland står over for en udfordring med fraflytning. Særligt ældre og børnefamilier søger mod Danmark for at få bedre rammer.

For at vende udviklingen vil Bent R. Olesen arbejde for yderligere finansiering gennem den danske finanslov. Pengene skal blandt andet bruges på sundhedsvæsenet, Uddannelse og bedre rettigheder for søfarende og implementering af internationale konventioner.

Udover de sociale spørgsmål foreslår Bent R. Olesen etableringen af en innovationsfond. Fonden skal støtte udviklingen af lokale fødevarer og eksport, så Grønland kan opbygge en mere selvbåren økonomi.

Inuit-organisationen ICC kommer nu med et indspark i debatten op til det forestående folketingsvalg

ICC-forkvinde Sara Olsvig pointerer overfor Sermitsiaq, at rigsfællesskabet rummer store udfordringer for en aktiv og smidig udenrigspolitik.

Sara Olsvig udtaler, at grænserne for, hvad der er henholdsvis dansk og grønlandsk ansvar, stadig er utydelige, og det kræver folketingsmedlemmer, som kan lytte og koordinere med Inatsisartut og Naalakkersuisut.

Sara Olsvig oplyser, at ICC netop har samarbejdet med Naalakkersuisut om arbejdet i Arktisk Råd, og måden at fordele opgaverne på har afsløret sprækker i strukturerne:

- Tre nationer i Kongeriget varetager hver deres opgaver, og så er det ligesom om at vandtætte skotter opstår imellem dem. I stedet for at prioritere opgaverne som helhed, og i fællesskab finansiere efter en fælles prioritering, må vi desværre pege på en række ærgerlige eksempler, hvor tingene falder mellem stolene, siger Sara Olsvig.

Sara Olsvig mener, at særligt Danmark misforstår sin rolle:

- Det er lidt som om, man siger: “I vil have selvbestemmelse. Så må I også selv finansiere”, siger hun og fortsætter:

- Men i disse internationale sager taber alle, når sagerne ikke følges til dørs. Og særligt Danmark som stat taber, fordi det ender med ikke at hænge sammen med Danmarks ellers klare rolle som fortaler for oprindelige folk internationalt.

Grønland har ikke magtet og kan ikke løfte handicapområdet alene.

Sådan lyder udmeldingen fra handicaporganisationen Nunatsinni Inuit Innarluutillit Kattuffiat (NIIK).

Organisationen kommer med et budskab til politikerne i den igangværende valgkamp frem mod folketingsvalget om at rette fokus på handicapområdet, selvom det er et område, som Grønland selv har ansvaret for:

- Der er brug for mod til at erkende det og til at tale åbent om behovet for samarbejde, viden og specialiseret arbejdskraft – også fra Danmark.

- Konsekvenserne af en fejlslagen politik i årtier bæres i dag af tusindvis af mennesker med handicap og deres familier i Grønland og Danmark, skriver foreningen med formand Viggo Johansen i spidsen i en pressemeddelelse.

Foreningen mener, at politikerne må erkender, at handicapområdet ikke kan løftes af Grønland alene, og der bør arbejdes for at skabe mere samarbejde med Danmark på område.

Siumut vil i Folketinget arbejde for bedre uddannelsesmuligheder, boliger og økonomiske forhold for grønlandske studerende – både før, under og efter deres studier i Danmark.

Partiet ønsker at fastholde ordningen, der giver grønlændere adgang til offentligt finansierede bacheloruddannelser i Danmark med et karaktergennemsnit over 6,0 fra forberedende uddannelser (Gymnasiet for eksempel).

Samtidig vil Siumut arbejde for, at Ilisimatusarfik bliver fuldt anerkendt af danske universiteter, så det bliver lettere for bachelorer herfra at blive optaget på kandidatuddannelser i Danmark.

Boligmangel i de større studiebyer er en udfordring, og derfor vil partiet arbejde for flere betalelige studieboliger – også til studerende med familier. Derudover foreslår Siumut en særlig støtteordning til husleje ved studiestart i samarbejde med Naalakkersuisut og den danske regering.

Partiet vil også undersøge, om studiestøtten matcher leveomkostningerne, og arbejde for, at studerende kan rejse hjem og arbejde i Grønland uden at miste deres studiebolig.

Endelig ønsker Siumut at styrke samarbejdet mellem studerende og erhvervslivet, så flere får praktikpladser, samt at grønlandske studerendes baggrund anerkendes som en særlig kvalifikation.

Det skriver Ane Lone Bagger (S) i en pressemeddelelse.

Najaaraq Møller (S) mener, at fattige borgere i Grønland bør kunne få del i den fødevarecheck, som er vedtaget i Danmark.

I Danmark blev man kort før valget enige om at udstede en fødevarecheck til borgere med en indkomst under et vist beløb.

Najaaraq Møller mener, at ordningen bør udvides til Grønland:

- Nogle vil måske sige, at Grønland selv må løse problemet gennem vores egen økonomi. Og ja – vi har også et ansvar for vores eget samfund. Men når vi taler om rigsfællesskabet, må vi også kunne tale om fælles ansvar.

- Danmark bruger hvert år milliarder på international bistand og støtte til mange forskellige lande rundt om i verden. Derfor bør det også være muligt at diskutere, hvordan borgere i Grønland kan få del i ordninger, der allerede findes i Danmark, når behovet er der, skriver Najaaraq Møller i pressemeddelelsen.

For Najaaraq handler det ikke om at flytte ansvar væk fra Grønland, men om, at borgere i rigsfællesskabet ikke bør stå ringere, når det gælder mad.

- Hvis rigsfællesskabet skal give mening, må det også kunne mærkes i menneskers hverdag, afslutter Najaaraq Møller (S).

Den samlede kandidatliste er offentliggjort. 27 kandidater stiller og listen ser således ud:

Den samlede kandidatliste er offentliggjort. 27 kandidater stiller og listen ser således ud:

Atassut - fire kandidater

Bentiaraq Ottosen

Ellen Schärfe

Malu Ostermann

Orla Joelsen

Inuit Ataqatigiit - seks kandidater

Aqqalukkuluk Fontain

Kalistat Lund

Kuupiki. E. V. Kleist

Naaja H. Nathanielsen

Nivi Rosing

Pipaluk Lynge

Siumut - seks kandidater

Aka Maria Koch Hansen

Ane Lone Bagger

Doris Jakobsen Jensen

Erika Nielsen Baadh

lneqi Skourup Kielsen

Najaaraq Møller

Demokraatit - seks kandidater

Anna Wangenheim

Bent Olesen

Hans Jørgen Mørch

lnuujuk Petersen

Napaartoq Isak Petrussen

Patrick Abrahamsen

Naleraq - fem kandidater

Juno Berthelsen

Karina Zeeb

Najannguaq Hegelund

Oliver Bech

Qarsoq Høegh-Dam

Leder af Det Radikale Venstre, Martin Lidegaard, udtaler til Altinget Arktis, at han er åben for om nødvendigt at opløse rigsfællesskabet og erstatte det med et samarbejde mellem Danmark, Grønland og Færøerne som selvstændige nationer.

- Jeg tror, vi skal tænke noget nyt, siger Lidegaard til Altinget Arktis.

Mediet har interviewet Lidegaard om idéen, som den tidligere mangeårige topdiplomat Michael Zilmer-Johns fremlagde tilbage i 2023.

Her sagde Zilmer-Johns blandt andet, at han syntes, Danmark, Færøerne og Grønland bør tænke over en anden form for fællesskab, hvor landene som tre uafhængige nationer binder sig sammen igen, men på frivillig basis og som et tilvalg, og ikke kun fordi, det er en historiske arv:

– Vi har et problem, fordi rigsfællesskabet, som vi kender det, ikke kan rumme grønlændernes og færingernes helt legitime ønsker om selvstændighed og en mere selvstændig international rolle, sagde Michael Zilmer-Johns i 2023 til journalisten Martin Breum.

Ifølge Altinget Arktis er Martin Lidegaard klar til at tage diskussionen om en ny model til afløsning af rigsfællesskabet med eller i en ny regering i Danmark.

Naleraq oplyser fredag formiddag i en kortfattet meddelelse, at Qarsoq Høegh-Dam stiller op for partiet til det forestående folketingsvalg:

- Hermed kan vi nu officielt melde ud, at Qarsoq Høegh-Dam stiller op til Folketingsvalget 2026 for Naleraq, skriver partiet.

Qarsoq Høegh-Dam er partiets 5. og sidste kandidat til Folketingsvalget 2026.

Med Qarsoq Høegh-Dams opstilling til valget er der en mulighed for, at et familiemedlem afløser et andet, da han er nært beslægtet med Aki-Matilda Høegh-Dam, som har valgt ikke at genopstille.

Qarsoq Høegh-Dam har tidligere deltaget i valgkamp, da han i 2021 stillede op til Inatsisartut-valget. Her fik han et flot valg med fjerdeflest personlige stemmer (796) hos Siumut.

Han valgte dog at trække sig fra posten som Inatsisartut-medlem inden den konstituerende samlinge, efter det kom frem, at han havde en sag om euforiserende stoffer i baggagen.

Siden har Qarsoq Høegh-Dam blandt andet været politisk aktiv som formand for Siumut Nuuk. Han meldte sig dog ud af Siumut tilbage i 2024.

De to medlemmer af Naalakkersuisut, Anna Wangenheim (D) og Naaja H. Nathanielsen (IA), får hård kritik af koalitionspartneren Siumut for deres kandidatur til folketingsvalget.

I et opslag på Facebook tager Naaja H. Nathanielsen til genmæle:

- Jeg er selvfølgelig smigret over, at Siumut tilsyneladende mener, at Anna og jeg er uundværlige i Naalakkersuisut. Jeg synes også, vi gør det ganske ok, lyder det fra politikeren.

Hun skriver videre, at det er en demokratisk ret at stille op:

- Derudover har vi en demokratisk ret til at stille op og bryder ingen regler ved at føre valgkamp de næste 14 dage.

Hun mener godt, at hun kan varetage sin post i Naalakkersuisut og samtidig føre valgkamp. Hun mener desuden, at den brede koalition er en styrke for landet, og hun håber Siumut bliver i koalitionen:

- Jeg synes, Vivian (naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, red.) gør det rigtig godt, og jeg synes samarbejdet fungerer godt.

Tidligere formand for Inuit Ataqatigiit og formand for Naalakkersuisut, Kuupik V. Kleist, stiller op til Folketinget. Han har siden 2015 holdt sig fra politik.

- USA’s pres mod vores land er voldsom. Jeg mener, at Grønland ikke er til salg, og kan ikke købes. Grønland skal dog ledes af de folk, der lever i landet, begrunder han sin kandidatur.

Kuupik V. Kleist har arbejdet for tilblivelsen af Selvstyreloven og stod i spidsen for Grønlands første Naalakkersuisut efter indførelsen af Selvstyreloven i 2009.

Han fortæller i sin begrundelse for at stille op til valget nu, at befolkningen skal huske at amerikanerne ikke mener det samme som deres præsident.

- Som befolkning har vi nu brug for at forsvare os, sammenhold og samarbejde med andre. Jeg er klar til at samarbejde med alle partier i Folketinget som jeg plejer. Vi kan kun opnå gode resultater ved at samarbejde med andre, siger Kuupik V. Kleist.

Folketingskandidat Ane Lone Bagger (S) vil gerne have viden fra andre lande med befolkninger, der ligner Grønlands. Det vil give mulighed for at forbedre sundheden, mener hun:

– Siumut vil i Folketinget arbejde for at undersøge internationale modeller fra lande med små og spredte befolkninger, som kan bidrage til at forbedre sundhedsundersøgelser og behandlingstilbud i Grønland. Målet er at sikre tidligere opsporing af sygdomme – særligt livsstilssygdomme og kræft – gennem indførelse af aldersopdelte helbredsundersøgelser.

Sundhed må ikke blive et spørgsmål om, hvor borgerne bor, understreger Siumut i sin pressemeddelelse.

– I Grønland lever befolkningen spredt, og det skaber særlige udfordringer for adgangen til et veludstyret og specialiseret sundhedsvæsen. Derfor vil Siumut styrke indsatsen for at sikre bedre og mere lige sundhedstilbud til alle borgere.

Ane Lone Bagger og Siumut vil også arbejde for bedre støtte til alvorligt syge patienter. Det indebærer blandt andet, at Det Grønlandske Patienthjem i København skal have nogle flere værelser og noget mere grønlandsk mad, oplyser partiet.

Siumuts Lars Poulsen sætter spørgsmålstegn ved Naalakkersuisuts engagement i deres arbejde efter to medlemmer i Naalakkersuisut har valgt at stille op til Folketinget.

Det drejer sig om naalakkersuisoq for sundhed og personer med handicap Anna Wangenheim (D) og naaakkersuisoq for blandt andet justits og råstoffer Naaja H. Nathanielsen (IA).

- Jeg er skuffet over den seneste udvikling, og derfor mener jeg det er tid til revurdering, skriver Lars Poulsen i et opslag på Facebook.

- Jeg har været fortrøstningsfuld men er nu skuffet, da nogen naalakkersuisut allerede proklamerer at være villige til at forlade deres post for et mandat i Folketinget – selvfølgelig med deres demokratiske ret, lyder det fra Lars Poulsen.

Lars Poulsen, der er medlem i Inatsisartut for Siumut, kritiserer Naalakkersuisuts indstilling til det vigtige ansvar og proklamerer, at han vil høre sit bagland ad i forhold til støtten til koalitionen.

Siden koalitionsdannelsen for under et år siden har to Naalakkersuisut stoppet. Det drejer sig om Maasi Pedersen der var naalakkersuisoq for børn, unge og familier og Bentiaraq Ottosen, der var naalakkersuisoq for arbejdsmarked og miljø.

Siumut er en del af koalitionen og har også en naalakkersuisoq.