Tanker om de forsømte

Om et par år er det 20 år siden, at 18 kommuner i Grønland, blev reduceret til sølle fire. Siden blev de til fem. 

Hensigten var så fin. Den kommunale forvaltning i enkelte kommuner skulle blive mere robust i sin struktur og styrkes. 

Alle magtfulde personer snakkede om, at sammenlægningen ville skabe bedre service og gøre kommunerne mere levedygtige. 

Ja, formålet fejlede ingenting!

Imidlertid er den robuste struktur, der styrker den kommunale forvaltning, meget svær at få øje på 20 år efter. 

Det udeblev på Østkysten og andre yderdistrikter, og i dag kæmper det nye styre i Kommune Kujalleq hårdt med forgængerens forsømte opgaver og kæmpe skattegæld.

Og i andre kommuner er pengene små og opgaverne enorme.

Ét er at få fine og - for nogle - vigtige samfundsanalyser lanceret, som noget, der vil give gode forandringer og nemmere løsninger. 

Et andet er at realisere dem efter hensigten.

Uden tilsyn

Måske har forudsætninger for de robuste og levedygtige strukturer, ganske enkelt manglet, ikke kun i kommunerne, men især også, der hvor tilsynet skulle fungere. 

Fakta er vist, at det ikke altid går af sig selv at slå tidligere flere forvaltninger sammen til én, fordi nogle kommuner ikke får, den hjælp, de har brug for i tide, især når de fysisk er adskilt af hav, langt væk fra hinanden.

Tilbage står du nok og tænker, hvad? Hvad med en gevaldig opstramning, sådan generelt måske med midler udefra, og med omtanke samt ved borgernes deltagelse?

Sådan kan du være så klog og tænke højt …

Tendenser

Det er tydeligt, at Nuuk også kæmper med, impulsive flytninger, mangel på boliger, hjemløshed og store sociale problemer. Og uddannet og stabil arbejdskraft. 

Der bliver bygget og sømmet til den store guldmedalje i Nuuk, mens folk i yderdistrikter og mindre bosteder måtte, og stadigvæk må, slås med dårlige boliger, nedskæringer, færre og færre befolkningstal og manglende beskæftigelse.

I sig selv er denne tendens global. 

Centralisering eksisterer overalt i verden, hvor konsekvensen er mangel på gode folk med uddannelser i yderdistrikter. 

Hjemløshed, ekstrem dyre boliger og fattigdom findes også i alle større byer, hvor folk samles. 

Det er lidt nok at trække på skuldrene og tænke: Og, så kom dog videre! Måske til de steder, hvor du kan få mad på bordet, komme i biografen og måske få dig et job. 

Gå fra sult til overflod og til et sted, hvor du kan møde personalet på sygehuset face-to-face – hvis du er så heldig. I 2026.

Eget perspektiv

Og hvad angår dit eget. Måske er den virkelige forbedring ikke altid at ændre de ydre kår, men at ændre ens eget perspektiv. 

Nogle gange handler det nok om at acceptere vilkårene eller bare sige at en såret sjæl, fejl og uperfekthed ikke er tegn på dårlige kår, men en del af livet. Eller også handler det vel om at få modet til at komme videre et nyt sted. 

Det er altid drivkraften, der sætter kursen.

Som individer søger vi oftest noget bedre; et stærkere fællesskab, en sjovere fritid, eller måske bare en boligform, der løser ensomhed og pladsmangel på én gang.

Hvor om alting er, så vil jeg råde dig til aldrig at glemme havets farve, der hvor du kommer fra. For mit vedkommende er havet omkring Napasoq mere blåt, end andre steder (den bedste).