USA forhandler om tre nye forsvarsområder i Grønland

Den amerikanske general Gregory Guillot, der er øverstkommanderende for de nordamerikanske styrker deltog i sidste uge i en senatshøring i Washington, hvor han blandt andet fortalte, at der var et godt og konstruktivt samarbejde med Danmark og Grønland, og at der lige nu blev forhandlet om adgang til yderligere tre forsvarsområder udover Pituffik Space Base.

– Vi ser sammen med Danmark og Grønland på en udvidelse af forsvarsområderne i Grønland, hvilket er tilladt i henhold til baseaftalen fra 1951. Der er tre områder, som vi gerne vil forhandle med Danmark og Grønland om, for at se om vi kan udvide forsvarsområderne fra Pituffik Space Base, hvor vi er i dag, til disse andre områder, hvilket vil understøtte vores forsvarsmuligheder, sagde Gregory Guillot. 

Senatorer fra delegation til Danmark 

Under høringen blev generalen blandt andet udspurgt af de to senator Jeanne Shaheen og Angus King, der begge var en del af den delegation, der i januar besøgte Danmark for at tilkendegive deres afstand til præsidents Trumps ønske om en annektering af Grønland. 

På spørgsmålet fra Jeanne Shaheen om, hvordan generalen oplevede samarbejdet med Danmark og Grønland, svarede Gregory Guillot, at ”der var et meget stærkt samarbejde, og at alle anmodninger og muligheder for samarbejde blev opfyldt” og da senator Angus King senere spurgte yderligere ind til samarbejdet, og om det amerikanske forsvar oplevede en modstand i forhold til USA’s ønske om at etablere yderligere sikkerhedsforanstaltninger i Grønland, svarede generalen: 

– Vi oplever både Danmark og Grønland som meget samarbejdsvillige, og ivrige efter at diskutere nye måder at forbedre forsvarskapaciteterne på. 

Generalen omtalte videre baseaftalen som meget gunstig for de amerikanske operationer i Grønland, og nævnte,  at der derfor ikke var brug for en ny aftale.

Flere baser er inden for aftalen 

Lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen er helt enig i, at USA kan etablere flere baser i Grønland inden for rammerne af forsvarsaftalen fra 1951.  

– I aftalen står der netop, at hvis USA har brug for yderligere områder i Grønland, så skal de blot informere Grønland og Danmark.

Det fremgik ikke af senatshøringen, hvilke områder, USA var interesseret i. Dog nævnte senator Angus King, at han var bekymret over manglen på en dybvandshavn i Arktis, hvortil generalen sagde, at der blev arbejdet på at udvikle flere havne og landingsbaner fra Alaska over Canada til Grønland. 

Landingsbane i Kangerlussuaq 

Peter Viggo Jakobsen vil helst heller ikke komme med bud på, hvilke nye områder, USA kunne være interesseret i. Men siger dog, at det godt kunne dreje sig om Kangerlussuaq, og at der dertil kunne være tale om opsætning af radarer eller andre former for overvågning forskellige steder i Grønland. 

 – Det er klart, at amerikanerne godt kunne have en interesse i at bruge Kangerlussuaq, hvilket jo også er en af grundene til, at Danmark har forbedret og moderniseret landingsbanen. 

– Og i og med at der er kommet en stor lufthavn i Nuuk, så kunne det også være en mulighed. Men omvendt kunne jeg også forstille mig, at det ville give noget bøvl fra i hvert fald partiet Naleraq. 

Dybvandshavn i Qaqortoq

Danmark og Grønland indgik for nylig en aftale om etablering af en ny regional landingsbane i Ittoqqortoormiit og en dybvandshavn i Qaqortoq. 

Ifølge Peter Viggo Jakobsen kunne man også forestille sig, at de to infrastrukturprojekter kunne bruges af USA.

– Hvis man alligevel har planer om at bygge noget nyt infrastruktur, så kan man tilpasse det, så det kan bruges til flere formål herunder af det amerikanske militær. 

Grønlandskrisen afblæst 

Ifølge Peter Viggo Jakobsen vidner senatshøringen om, at sagen om Grønland nu er rykket fra politikerne over til de professionelle. 

– Vi har hele tiden haft svært ved at forstå, hvorfor Trump hidsede sig sådan op, når der er mulighed for øget amerikansk tilstedeværelse inden for baseaftalen af 1951. Det her vidner om, at nu er sagen rykket over til de professionelle. Dem som rent faktisk skal arbejde med det. Og hvis man kan afkoble sagen fra Trump, så kan man godt få samarbejdet til at fungere, siger Peter Viggo Jakobsen, der dog forudser, at den amerikanske præsident ikke er færdig med Grønland. 

– Men jo mere vi imødekommer de reelle amerikanske ønsker ved forhandlinger, jo sværere vil det være for Trump at skabe opbakning i USA til at gøre noget tåbeligt, så på den måde har vi nok fået parkeret Grønlandskrisen.