– Exitbeskatning må ikke svække grønlandske virksomheder

Naalakkersuisuts forslag til Inatsisartutlov om den såkaldte exitbeskatning risikerer at stille virksomheder, der er stiftet i Grønland, dårligere end filialer af udenlandske selskaber og virksomheder, der i dag bliver ledt fra udlandet.

Det mener Siumut i Inatsisartut.

- Det vækker bekymring hos os i Siumut i Inatsisartut, skriver Erik Jensen, der er partiets gruppeformand i en pressemeddelse.

- Som det er fremgået i pressen, kan lovforslaget i sin nuværende form betyde, at sunde og veldrevne virksomheder må lukke, f.eks. hvis ejeren ønsker at gå på pension, og der ikke kan findes en køber i Grønland.

- Vi risikerer at straffe de virksomheder, der er bygget op lokalt gennem generationer. Det kan ikke være rigtigt, at grønlandske virksomheder stilles ringere end udenlandske aktører. Et sundt og driftigt erhvervsliv er en grundlæggende forudsætning for velfærd og velstand i Grønland, siger Erik Jensen.

Ændringsforslag på vej fra Siumut

Ifølge Siumuts gruppeformand Erik Jensen er det en politisk opgave at sikre trygge og retfærdige rammer for lokalt ejerskab og generationsskifte – ikke at gøre det vanskeligere.

Derfor vil han fremsætte et ændringsforslag til det forslag til skattelov, som Inatsisartut skal behandle på forårssamlingen.

- Forslaget vil indeholde nogle gode intensioner og er udarbejdet i samarbejde med eksperter i skatteret for at sikre, at loven fortsat opfylder sit formål: At forhindre, at midler flyttes ubeskattet ud af landet. Vi bakker op om en ansvarlig skattepolitik. Men den skal være retfærdig, siger han.

Forslaget vil blive behandlet på Inatsisartuts Finans- og Skatteudvalgs kommende møde.

- Vi skal beskytte vores samfund mod skatteunddragelse og samtidig beskytte vores lokale erhvervsliv. Ændringsforslaget har til formål at sikre, at grønlandske virksomheder får de samme muligheder som udenlandske virksomheder, samtidig med at hensynet til beskatning og samfundsøkonomi fastholdes, lyder det fra Erik Jensen.

Modstand fra erhvervslivet

Som Sermitsiaq skrev den 27. januar, er der udbredt modstand fra store dele af grønlandsk erhvervsliv mod Naalakkersuisuts omstridte lovforslag om fraflytterbeskatning.

Det viste et fælles høringssvar fra 14 virksomheder og organisationer samt et høringssvar fra Grønlandsbanken til et ændringsforslag fra Departementet for Finanser og Skatter.

I høringssvarene var der enighed om, at ændringsforslaget ikke kommer tæt på at løse de problemer, erhvervslivet allerede har peget på.

Kitdlak Knudsen kommer i klemme

En af underskriverne af det fælles høringssvar var Kitdlak Knudsen, der er indehaver af elektrikerfirmaet Carl Lynge ApS i Nuuk.

Han har fortalt i Sermitsiaq, at exitbeskatningen kan tvinge ham til at lukke forretningen, da der ikke er købere til den i Grønland. Kitdlak Knudsen har en potentiel dansk køber.

 - Jeg har en køber. Han ønsker, at jeg skal fortsætte som direktør, så ændringerne betyder intet for mig. Køberen skal enten starte med at fyre mig nu eller betale exitbeskatning, når jeg en dag går på pension.

- Køberen er derfor alligevel ikke interesseret i at gennemføre handlen, sagde Kitdlak Knudsen i januar til Sermitsiaq.