Frustreret direktør i Kuannersuit-selskab: Vi ønsker dialog om projektet

Selvom der er mere end 14.000 kilometer imellem os, så går Daniel Mamadous hunds regelmæssige snorken i kurven på kontoret i Melbourne klart igennem Teams-forbindelsen, og ligger som et gennemgående lydspor under hele interviewet. 

Sermitsiaq har fået mulighed for at stille direktøren i Energy Transition Minerals en række spørgsmål om både deres kommende retssag mod selvstyret, erstatningskravet og deres projekt i Kuannersuit, som både lokalbefolkningen i Narsaq og de fleste politikere har udtryk bekymring for og kritik af. 

Selskabet fastholder dog, at de har krav på at få gennemført en proces frem imod en udvindingslicens, og at de i øvrigt også er klar på at ændre i projektet, så det bedre imødekommer de lokale bekymringer, der for eksempel har været om adgangen via havnen i Narsaq eller forureningen fra mineaffaldet. 

Er klar på at ændre i projektet 

Projektet er i princippet helt klar til at gå fra efterforskningsstadiet til udvinding, men projektet er uberettiget blevet sat på pause som følge af uranloven fra 2021, siger Daniel Mamadou, der er ærgerlig over, at myndighederne ikke ønsker at indgå i en dialog med selskabet om, hvorvidt projektet kan ændres, så det bedre imødekommer de lokale bekymringer. Det gælder for eksempel placeringen af affaldsdepotet, som i den oprindelige plan skal være i Taseq-søen, men som ifølge Daniel Mamadou godt kan flyttes til et andet område. 

Det samme med infrastrukturen, der ikke nødvendigvis skal foregå via den eksisterende havn i Narsaq. 

Endelig forsikrer direktøren, at økonomi ikke er den vigtigste prioritet i projektet, og at selskabet er villige til at acceptere højere omkostninger, hvis det kan løse de miljø- og samfundsmæssige bekymringer.

– Den oprindelige plan er at bruge de eksisterende havnefaciliteter og udbygge dem, men vi udelukker ikke at bygge helt ny infrastruktur, hvis det viser sig mere hensigtsmæssigt, siger Daniel Mamadou, der er frustreret over, at selskabet slet ikke kan få en dialog i gang med myndighederne om mulige løsninger.

– Hvorfor sætter vi os ikke ned og taler om alternative muligheder? Vi oplever at døren er lukket, og at der ikke er grund til at diskutere noget som helst.

Alle ricisi kan håndteres

Ifølge Daniel Mamadou så kan selskabet godt garantere, at udvikling og efterbehandling af sjældne jordartsmetaller herunder uran og den potentielle radioaktive forurening, sker uden risici for mennesker og miljø:

 – Vi kan garantere projektudvikling og en genopretning i absolut topklasse, og vi mener, at projektet kan udnyttes sikkert, og at alle risici kan håndteres.

Projektet er ifølge selskabet grundigt undersøgt, og forekomsten af sjældne jordarter er stor nok til mindst 35 års produktion.

– Vores prioritet er at sikre projektets succes, og vi mener, at det kan bringe betydelige fordele til Grønland, siger Daniel Mamadou, der har en baggrund i finanssektoren i Singapore, hvor han blandt andet tidligere har arbejdet med investeringer i råstofprojekter.

Samarbejdet med USA 

For nylig meddelte Energy Transition Minerals, at de ville satse mere på USA fremfor Kina, og at den kinesiske investor Shenghe Resources andel var reduceret væsentligt.

 – Vi har gennemført flere kapitalforhøjelser, som Shenghe Resources ikke har deltaget i, og derfor er deres andel nu på 5,9 procent. Grønland har allerede meldt ud, at ingen kinesisk virksomhed vil være i stand til at operere i landet, så det giver mening for os at satse på USA frem for Kina, siger Daniel Mamadou, og tilføjer: 

– De amerikanske kapitalmarkeder er dobbelt så store som resten af verden tilsammen. Vores tilgang er ikke unik. Mange andre virksomheder især inden for minedrift og efterforskning følger præcis samme tilgang, hvilket også er motiveret af, at USA ligesom Europa har et politisk ønske om at forbedre forsyningskæderne af kritiske metaller. 

Ifølge direktøren er engagementet med den amerikanske lobbyvirksomhed Ballard Partners og aftalen med investeringsbanken Cohen & Capitol Market et udtryk for, at selskabet gerne vil lære det amerikanske marked bedre at kende. USA er dertil længere fremme end Europa i forhold til udvinding af sjældne jordartsmetaller blandt andet på grund af Mountain Pass-råstofprojektet i Californien, der oprindeligt – ligesom Kuannersuit-projektet – havde en stor kinesisk ejerandel, der og på tilsvarende vis er blevet fortyndet det seneste år som følge af aktieudvidelser.

– Det handler ikke om at producere de billigste sjældne jordartsmetaller, for det klarer Kina. Men om at skabe uafhængige og robuste forsyningskæder, siger Daniel Mamadou. 

Erstatningskravet 

Det har flere gange været omtalt i medier, at Energy Transition Minerals går efter 76 mia. kroner i erstatning, hvis de ikke kan få en udvindingstilladelse til Kuannersuit. Men det afviser Daniel Mamadou.

– Vi har aldrig sagt, at vi søger om 76 mia. kroner i erstatning. Men vi fik udarbejdet en uafhængig evaluering af, hvad vores projekt vil være værd i produktion, efter at vi på et møde med råstofmyndighederne havde fået besked på, at der var vedtaget en ny uranlov, og at vi bare skulle pakke vores ting og forsvinde. Vi tog det tal med for at fremhæve relevansen af vores projekt både ud fra et økonomisk og et strategisk perspektiv. Men det er politikere og journalister, der har fortolket beløbet som udtryk for et muligt erstatningsbeløb. Ikke os.

– Vores fokus er i langt højere grad på, hvordan vi kan få gennemført projektet. Vi er fleksible. Vi er en privat sektor, så vi kan tilpasse os og justere.

Uranspørgsmålet

Energy Transition Minerals har hele tiden ment, at uranloven blev indført af politiske årsager for at ramme projektet i Narsaq med indførelse af en maksimal grænse på 100 ppm uran per 1 ton malm.

I Kuannersuit er indholdet af uran ca. 200-400 ppm uran per 1 ton malm. 

Daniel Mamadou fastholder, at problemstillingen ikke handler om indholdet af uran i malmen, men om risici ved eksponering over tid. Og at selskabets forslag til miljøbeskyttelse læner sig op ad de australske og canadiske standarder, som direktøren anser for blandt de højeste i verden.

– Der er spildt meget blæk på det her spørgsmål. Alle ved at urans skadelighed ikke kan måles i hvor stor en andel, det udgør i malmen. Det der er afgørende, er mængden af eksponering over tid. Når alt kommer til alt, tror jeg, at ministeren [Naaja H. Nathanielsen, red.] selv var den første til at sige, at loven blev indført af politiske årsager. Så lad os da finde en politisk løsning, siger Daniel Mamadou.