Naalakkersuisut og Royal Arctic Line: RAL skal ikke have isbrydere

Selvom islægningen kommer senere på året i forhold til tidligere, er der stadigvæk store udfordringer med vareforsyningen i vinterperioden, særligt i Nord- og Østgrønland. 

Derfor bør Naalakkersuisut bane vejen for, at Royal Arctic Line A/S (RAL) anskaffer sig isbrydere, der samtidig fungerer som forsyningsskibe, således for at afhjælpe situationen. 

Det mener Isak Johannesen, Naleraq, som er medlem i Inatsisartut, der via paragraf 37 stiller spørgsmål til Naalakkersuisut netop om emnet.

Men Naalakkersuisut vil ikke anskaffe eller bygge isbrydere til understøttelse af den nationale godsfragt og vareforsyning på grund af isbrydernes høje anskaffelses- og operationsomkostninger. 

Det oplyser Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit, som er Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked, Boliger, Infrastruktur og Yderdistrikter. 

RAL mener heller ikke, at det ikke er nødvendigt at bruge isbrydere til vareforsyningen i de områder, der har is om vinteren.

Tilpasser sig

Det fremgår i svarnotatet til Isak Johannensen, som bor i Upernavik, at Naalakkersuisut undersøger løbende muligheden for at forbedre den nationale vareforsyning.

- Royal Arctic Line A/S´ sejlplaner blev senest tilpasset i oktober 2025. Her blev vareforsyningen særlig tilpasset af hensyn til aktuelle kundebehov, hvilket er normal praksis, når Naalakkersuisut godkender rederiets sejlplaner, siger Aqqaluaq B. Egede.

Isak Johannesen ønsker også at få svar på, om Naalakkersuisut vil udnytte muligheden for at forlænge vareforsyningsperioden i de områder, hvor islægningen er begyndt på et senere tidspunkt i forhold til tidligere.

- Naalakkersuisut tilpasser den nationale vareforsyning efter vintersæsonens forsinkelse. Eksempelvis forsøgte Royal Arctic Line i 2024 og 2025, at anløbe Tasiilaq så sent på året som muligt for at udnytte de længere vinterperioder.

- Naalakkersuisut er herudover i løbende dialog med RAL og Danmarks Meteorologiske Undersøgelser (DMI) for at tilrettelægge den nationale godsforsyning efter nationale isforhold, siger Naalakkersuisoq for Infrastruktur og Infrastruktur.

Forhindringerne for benyttelse af isbrydere, som samtidig har en funktion som forsyningsskib, afhænger ifølge Naalakkersuisut, i høj grad af, hvilken region der er tale om. Nordgrønland og Østgrønland har for eksempel vidt forskellige isforhold om vinteren, oplyser Aqqaluaq B. Egede.

Betydelig risiko

Naalakkersuisut erfarer samtidig, at isens udbredelse varierer betydeligt fra år til år i bestemte områder, og at isens udbredelse på åbent hav kan ændre sig hurtigt. 

Men RAL´s nuværende flåde kan ikke sejle i risikofyldte farvande, fastslår han.

- Hvis RAL planlægger anløb på tidspunkter, hvor der er stor usikkerhed om isens udbredelse, vil det indebære en betydelig risiko for skade på skib om besætning.

- Desuden kan RAL ikke garantere, at dets skibe vil kunne anløbe isfyldte områder i vintermånederne, selv hvis egnene er periodisk isfrie, siger Aqqaluaq B. Egede.

Han fastslår samtidig, at skibene medbringer forsyninger i begrænset omfang, da der er usikkerhed om, hvorvidt skibene kan anløbe havnene. Og når dette er tilfældet, vil den samlede operation vil ikke være rentabel, oplyser Naalakkersuisoq.

Sikre afgange

Det er for Naalakkersuisut og RAL vigtigt at sikre, at sejladsen foregår sikkert for både skib og mandskab. Ifølge RAL skal sejladsen planlægges i god tid, før der kan komme fragt med skibet.

- Pilersuisoq planlægger fremsendelse af gods efter sejlplanen og foretrækker at sende fragt frem med sikre afgange, frem for afgange, som måske ikke bliver til noget.

- Det nuværende system med sejlplaner for et år frem, giver mulighed for at planlægge transport af gods, så der er forsyninger til hele perioden.

- I vores land er der mulighed for godsbefordring med skib, når der er isfrit og godsbetjening med fly og helikopter, når der er islæg, fastslår Aqqaluaq B. Egede.

Det er ikke muligt for Naalakkersuisut at redegøre for de økonomiske konsekvenser, hvis man anskaffer sig en isbryder, lyder det fra Naalakkersuisut.

Alt for dyrt

Niels Clemensen, som er administrerende direktør for RAL siger, at rederiet ikke har planer om at anskaffe sig en isbryder, der samtidig har en funktion som et forsyningsskib. Han påpeger samtidig, at ejerne, der er Naalakkersuisut, ej heller har bedt RAL om at ændre det nugældende koncept.

- Hvis ejerne ønsker, at vi bygger en isbryder, så bygger vi det. Men omkostningerne til det kommer til at afspejle fremadrettet. Teknisk kan det det sagtens lade sig gøre. Men det er et spørgsmål om pris.

- Det bliver nemlig langt dyrere i drift i forhold til de skibe vi har nu. Men vores skibe er også bygget til at sejle i farvande med is, siger han.

Han siger, at der er flere faktor, at der skal afdækkes, før man beslutter sig for at anskaffe sig en isbryder.

Emnet til debat

Isak Johannesen siger, at han vil bringe svaret fra Naalakkersuisut til debat i Naleraqs gruppe i Inatsisartut i forbindelse Inatsisartuts forårsmøde. 

Han siger, at emnet skal bringes på dagsorden i Inatsisartut i løbet af året. Han mener, at man på baggrund af dette bør igangsætte en undersøgelse af mulighederne for anskaffelse af en isbryder, der fungerer som et forsyningsskib.