- Af hensyn til den langsigtede bæredygtighed for festivalen, er vi nok nødt til at skalere ned og lave festivalen mindre fra næste år.
Sådan lyder meldingen fra direktør og stifter af musikfestivalen Arctic Sounds Festival, Jacob Froberg.
2. april begynder festivalen officielt og byder festivalgængerne velkommen til fem dages musik og kulturfejring i landets andenstørste by.
Selvom arrangørerne bag festivalen glæder sig, er det dog ikke bekymringsfrit at drive festival på kysten. Siden den nye internationale lufthavn er åbnet i Nuuk, er udfordringen kun blevet større, fortæller Jacob Froberg.
- Efter den internationale lufthavn flyttede fra Kangerlussuaq til Nuuk er vores omkostninger på flybilletter steget med 40 procent, siger han.
Da Sermitsiaq taler med festivaldirektøren et par uger inden festivalen, gætter Jacob Froberg på, at de i år har brugt omkring 800.000 kroner i alt på flybilletter.
Et markant højere beløb, end det de skulle af med i 2024 – før den nye lufthavn.
- Oven i det er der jo også en masse kunstnere og andre gæster, som selv har købt rejser, tilføjer Jacob Froberg.
Derudover er det også meget ofte nødvendigt for festivalens kunstnere og netværksgæster at overnatte i Nuuk, hvilket også koster kassen, pointerer han.
- Vi er med på, at der er mange ting, der er blevet nemmere og billigere nede i Nuuk. Det er jo dejligt for Nuuk, men det er helt klart os andre, der betaler prisen for det.
Prisstigningen kom bag på festivalarrangører
Det var inden sidste års festival, at det gik op for Jacob Froberg og hans medarrangører, at udgifterne til flyrejser var skudt i vejret.
- Da vi planlagde festivalen i efteråret 2024, vidste vi ikke, at der ville komme alle de stigninger, fortæller Jacob Froberg.
Så da billetterne skulle købes, til de kunstnere, de allerede havde booket, fik de sig en ubehagelig overraskelse, der bidrog til at festivalen endte med et underskud på omkring 200.000 kroner, oplyser festivaldirektøren.
- Vi var jo privilegerede før, på grund af Sisimiuts placering i forhold til Kangerlussuaq Lufthavn. Men det har overrasket os, hvor meget dyrere, og hvor meget sværere, det er blevet med rejser.
Derudover strandede flere gæster og kunstnere også efter festivalen sidste år; tyve mennesker i Kangerlussuaq og 50 i Sisimiut, oplyser arrangørerne af festivalen.
Nogen var strandede i op til en uge
- Og det var på grund af vejret i Nuuk, siger Jacob Froberg.
Er I bekymrede for fremtiden for jeres festival?
- Vi har været så heldige at få nogle ret gode bevillinger og støttemidler hjem i år. Men vi kan ikke opskalere det samlede rejsebudget til festivalen med 40 procent på den lange bane, svarer Jacob Froberg og fortsætter:
- Så enten må vi nedskalere, eller også må vi finde en eller anden måde at få nogle faste samarbejdsaftaler, som kan reducere rejseomkostningerne.
Ilulissat giver håb
Direktøren undersøger lige nu forskellige muligheder, der kan afhjælpe situationen og være med til at redde festivalen. Blandt andet er det en fordel, at man kan flyve direkte fra Iqaluit og Reykjavik til Sisimiut, siger han.
Derudover har Arctic Sounds også et samarbejde med Katuaq i Nuuk, der gør det muligt at arrangere nogle ekstrakoncerter i hovedstaden til de kunstnere, der rejser via Nuuk. Det kan også være med til at reducere de samlede rejseomkostninger.
Men det helt store håb for Jacob Froberg og hans kollegaer er den nye internationale lufthavn i Ilulissat, der efter planen skal åbne til efteråret.
Med en ekstra port ind og ud af landet vil det forhåbentligt give luft til mere fleksibilitet i rejseplanlægningen.
- Det kan godt være lidt et puslespil at få det hele til at gå op med flyrejser, siger Jacob Froberg.
Indtil dén dør åbner, må Arctic Sounds fortsat bide i det sure – og dyre – æble.
- Jeg håber virkelig, at det hjælper, når Ilulissat Lufthavn åbner. Men det er jo ikke til at vide, siger festivaldirektøren.
Abonnementer
Sermitsiaq.gl - web artikler
- Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
- Pr. måned kr. 59.00
- Pr. år kr. 650.00
Sermitsiaq - E-avis
- Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
- Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
- Pris pr. måned kr. 191
- Pris pr. år kr. 1.677
AG - Atuagagdliutit E-avis
- Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
- Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
- Pris pr. måned kr. 191
- Pris pr. år kr. 1.677
Sermitsiaq.AG+
- Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
- Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
- Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
- Adgang til Arnanut e-magasin
- Adgang til Nutserisoq.gl
- Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.