Fra Duty Free til lufthavnsgaragen: - Der har virkelig været travlt

Det er formiddag i Nuuk Lufthavn. 

Tuukkaq er i luften på vej fra København, og i terminalen er der endnu ikke så travlt.

Nede i Café Sumut dufter det af spegepølse og ost. En mand sidder med sin kaffe og ser ned i sin telefon.

I Duty Free-området går en kvinde rundt og studerer de forskellige varianter af engelsk vingummi, der står på hylderne. 

- Vi har desværre ikke nogen poser.

Melany Belen er i gang med at ekspederer en kunde med rullekuffert. Han skal købe et rødt hjerte i sælskind fra Great Greenland.

Hun har arbejdet i Duty Free-butikken i over et år, og kender navnene og priserne på samtlige produkter. 

- Vi sælger mest moskusspegepølse og cigaretter, fortæller hun.

Af de butiksekspedienter, der var med til at gøre klar inden åbningen af den nye terminalbygning 28. november 2024, er Melany Belen den eneste tilbage.

- Alle er nye, siger hun og ser sig omkring.

Hun husker tydeligt tiden op til åbningsdagen.

- Oh my god, gisper hun.

- Det var den mest spændende og skøreste tid. Vi skulle sætte alting op og fylde det hele op med varer. Man fik virkelig brugt sine muskler – særligt når man skulle sætte vinen på plads, siger hun.

I samme øjeblik kommer et par medarbejdere trækkene med en vogn fyldt med kasser, der klirrer. De standser og begynder at trække flasker med vin og Jack Daniels-whiskey op fra kasserne.

Niels Erik Kristensen hjælper til. Han er formand for lageret, hvor der altid er noget at lave, fortæller han.

- I lager arbejder vi, selvom der er dårligt vejr, siger han.

Han har – ligesom Melany Belen – været i den nye terminalbygning siden begyndelsen.

- Vi arbejder rigtig godt sammen alle sammen. Når de mangler folk heroppe i butikken, hjælper jeg til, siger Niels Erik Kristensen.

Er dit arbejde noget, som dine venner og familie spørger ind til?

- Nej, heldigvis, siger han og griner.

- Vi hører jo meget negativt om lufthavnen. Men det er jo bare en arbejdsplads som alle andre.

Nye spilleregler i en international lufthavn

Udover at være en arbejdsplads for omkring 103 ansatte, er Nuuk International Airport også blevet landets trafikale knudepunkt – og den port som turister, journalister, højstående politikere og militærfolk fra udlandet bruger, når de skal ind og ud af landet.

Med den nye lufthavnsterminal- og landingsbane har medarbejderne derfor også skulle finde sig i, at deres arbejdsplads ofte har været centrum for den offentlige samtale. På godt og ondt  –  og mange gange ondt.

Det kan facility manager René Langholz skrive under på. 

- Det har selvfølgelig været træls med de negative overskrifter. For vi gør alle sammen vores bedste, siger han.

- Men vi har holdt humøret højt og støttet hinanden og prøver at få det bedste ud af det.

I modstætning til frontpersonalet, som man møder i Duty Free eller nede ved security i terminalen, arbejder René Langholz og de andre i facilityafdelingen mere bag kulissen.

Når ting går i stykker eller i stå er det dem, der sørger for at få dem fikset. Problemknuserne, kunne man kalde dem. 

Og listen af problemer, de skal løse, er lang, fortæller René Langholz.

- Vi har for eksempel ’bag drop’ dernede. Det er jo meningen at folk bare skal aflevere deres bagage, og så kan den køre ind, siger han.

Men det kan man ikke den dag, Sermitsiaq er på besøg. Hverken hvis man kommer for tidligt, for sent, eller hvis man har overvægt.

- Vi har et møde i dag med Air Greenland og et andet selskab, og så skal vi se, hvem der har ansvaret for, at det bliver løst, så vi kan få det op at køre, siger han.

René Langholz telefon ringer, og han kaster et hastigt blik på den.

Facilitymanageren har arbejdet i lufthavnen i to et halvt år. Han synes, det har det været ’spændende’ og ’kaotisk’ at være med til at starte den nye lufthavn op.

- Mange ting skulle sættes op, og mange havde i starten det indtryk, at man bare kunne drive den gamle lufthavn videre. Men i og med at det er en international lufthavn, er der rigtig mange nye regler, der ikke er i regionale lufthavne, siger han.

- Trafikstyrelsen forlangte rigtig meget af os lige fra begyndelsen. Så der har virkelig været travlt, og det er der stadig. Vi er slet ikke i mål endnu.

Utætheder i terminalbygningen, problemer med bagagebåndet og med security, var nogle af de møgsager, der florerede omkring den nye terminal allerede inden den officielle åbning.

Kritikken har dog ikke været noget, der har påvirket René Langholz' arbejdsglæde og stolthed over at arbejde i Nuuk Lufthavn og Greenland Airports.

- Nej, tværtimod. Det giver endnu mere blod på tanden og driver en til at gøre det endnu bedre, siger han.

- Og det der med at bygge en ny virksomhed op, det gør man jo ikke lige fra dag ét af. Det tager år.

Kampen mod glat bane og dårligt vejr

Et par minutters kørsel fra terminalbygningen finder man hjemmet for lufthavnens arsenal af køretøjer: garagen.

Her sidder indsatsleder Nikkulaat Andersen på sit kontor, som han deler med de andre indsatsledere, lufthavnskoordinatoren og nogle af de andre mellemledere, der har deres base i Nuuk Lufthavns store garage.

Han har en neongul refleksvest på og et par store solbriller i panden. 

Nikkulaat Andersen mødte klokken fire i morges. I dag er det ham, der er vagthavende indsatsleder, og derfor ham, der har ansvaret for at sikre, at forholdene ude på den 2.200 meter lange landingsbane er, som de skal være.

Han kan typisk allerede konstatere, at det vil blive en udfordrende dag på job, når han skal skrabe et tyndt lag is af sin bil om morgenen.

- Freezing rain.

Som navnet antyder, dækker det over finregn, der fryser til, inden det lander på jorden og gør alle overflader spejlglatte.

Det er også navnet på det et af de værste vejrfænomener, man som indsatsleder i Nuuk Lufthavn kan møde ind til.

- Man kan næsten ikke kæmpe imod, fortæller Nikkulaat Andersen.

På væggen hænger tre fladskærme, der viser overvågningen af banen, kan man se, at to store gule køretøjer bevæbnet med børster foran lægge an til at køre derud.

’Sweeperne’, som de hedder, skal børste sne og frost af landingsbanen, så flyene kan lande og lette sikkert. Når vejret er meget dårligt, og der også ligger et tykt islag på banen, skal den også de-ices med kemikalier.

Fra 1. januar til 30. juni sidste år endte Air Greenland med at aflyse 59 af deres flyvninger over Atlanten – sammenlignet med kun tre i den samme periode året før, dengang Kangerlussuaq var landets trafikale knudepunkt.

Dårligt vejr og glat bane var nogle af de primære årsager til sidste års aflysninger.

I 2025 blev der brugt otte sække afisnings-kemikalie.

- Det svarer til otte tons, forklarer Frederik Sommer.

Han er lufthavnskoordinator og deler kontor med Nikkulaat Andersen og de andre i garagen.

Vejret er ingen herre over. Heller ikke dem, der arbejder ude i lufthavnen. Men sidste års mange aflysninger endte som brænde på det bål af skældud, som den nye lufthavn i forvejen led under som følge af de mange andre udfordringer i forbindelse med lufthavnsbyggeriet – og efter åbningen.

Ifølge Frederik Sommer er den dårlige omtale af lufthavnen dog ikke noget, som de ude i garagen har taget så tungt.

- Selvfølgelig læser man det. Men det er ikke noget, der påvirker mig sådan rigtigt, siger han.

Er det noget, man taler om blandt kollegaer?

- Nej, det er der ikke. Vi fortsætter sådan set bare arbejdet, svarer han.

På overvågningsvideoen kan man se sweeperne køre ned mod den ene ende af landingsbanen. Sne og frost hvirvler langs siderne. Himlen er krystalblå himmel og horisonten er lyserød. 

Kemikalier bliver nødvendigt i dag.

At være omstillingsparat

- Jeg tror, jeg var den første, der flyttede. Jeg fløj med en Boeing-737 fra Kangerlussuaq. Mindre kunne ikke gøre det.

Aron Hauptmann taler højt for at overdøve den højtaler, hvorfra 80'er-hittet She Drives Me Crazy brager ud i garagens værksted.

Liften, han er i færd med at køre op, giver en hyletone fra sig.

Sammen med i alt syv mekanikere – inklusive to lærlinge – fikser Aron Hauptmann sweeperne, crashtenderne – der kan slukke brænde – og diverse andre af lufthavnens køretøjer.

Nogle af dem er næsten altid i gang – og dem der ikke er, skal virke.

- På et almindeligt autoværksted, har du planlagt det hele efter dine reparationer og det hele er meget skemalagt. Men det kan vi ikke her, fortæller Aron Hauptmann.

Der er nok at lave, virker det til; hvad end der er tale om skift af en aksel eller samtlige ’finaledrev’ – som vistnok er et andet ord for bremser.

Flere af medarbejderne i Nuuk Lufthavn har en fortid i Kangerlussuaq. Blandt andre Aron Hauptmann, der – før han kom til hovedstaden i maj sidste år – har arbejdet som mekaniker i Kangerlussuaq Lufthavn siden 2008.

Da Sermitsiaq spørger, om det er meget anderledes at arbejde i Nuuk Lufthavn end i Kangerlussuaq, svarer han:

- Jo, det er det. Det er et nyt værksted og ting og sager, ikke? Selvom værkstedet som sådan er mindre end i Kangerlussuaq, svarer han.

Han tygger lidt på sine ord og nikker så beslutsomt:

- Ja, anderledes, siger han og griner.

Det var ikke kun Aron Hauptmann, der lige skulle vænne sig til nye omgivelser og nye måder at gøre tingene på. Også dem, der har været i lufthavnen før den nye terminalbygning og landingsbane stod klar, skulle omstille sig.

- Det var en stor omvæltning at gå fra den lille lufthavn til den store lufthavn, fortæller Poul Lorentzen, der også er en af indsatslederne i lufthavnen.

Han er lige kommet ud fra et møde med nogle af de andre ledere og er på vej ud for at holde rygepause. Hans walkietalkie skratter med løbende beskeder fra AFIS-tårnet.

- Vi havde rigeligt at se til, husker han.

Poul Lorentzen har arbejdet i Nuuk Lufthavn siden 2017. Da den nye internationale lufthavn åbnede i 2024, var de femten mand i hele garagen, fortæller han.

Nu, godt 16 måneder efter, er de 40 medarbejdere, fordelt på ansvarsområder der dækker over alt fra reparationer af køretøjer og brændstofkontrol til uddannelse af nyt personale og håndhævelse af diverse internationale regler og restriktioner – herunder Trafikstyrelsens.

- Vi har haft lidt stressende tider. Men det hjælper på det. Vi ved at komme ind i en god rutine nu, siger Poul Lorentzen.

- Og når der ikke er så meget sne, er det lidt stille. Så er der plads til lidt hygge og drikke noget kaffe.

Til maj bliver det nemmere

Ude på landingsbanen er en helikopter i færd med at lette. Et fly er på vej fra Sisimiut og ifølge flyplanen lander Tuukkaq om 45 minutter.

Med panoramaudsigt til hele herligheden står Ole Hjorth oppe øverst i AFIS-tårnet med en kop kaffe i hånden.

- Da jeg var 20 år, var min plan at blive pilot. Men jeg kom ikke ind, og så søgte jeg ind som AFIS-operatør i stedet, fortæller han.

- Jeg tænkte, jeg kunne tage et par år dér. Spare op og tage en pilotuddannelse. Så kom jeg aldrig længere. Jeg blev for glad for at være AFIS-operatør, siger han.

For snart et halvt år siden kom den nu 28-årige AFIS-leder tilbage til sin hjemby, Nuuk, efter to år i Kulusuk som AFIS-operatør.

- Der klarede vi meget os selv. Man er lidt udenfor alles øjne, siger han og fortsætter:

- Hvor her i Nuuk er man jo midt i alt. Alles fokus er på Nuuk lufthavn lige nu.

Helt lavpraktisk er det AFIS-operatørernes opgave at videregiver informationer om flytrafik, vejret og baneforhold til piloterne i flyene, inden de lander i lufthavnen.

Det er også dem, der kommunikerer med indsatslederne ovre i garagen, folkene i sweeperne og nogle af alle de andre, der bevæger sig ud på landingsbanen.

Ole Hjorth glæder sig til maj.

For selvom de i Nuuk Lufthavn har lært rigtig meget af sidste års bump på vejen, og ifølge deres direktør er klar til at trykteste de nye erfaringer og løsninger, når turismesæsonen for alvor går i gang til sommer, er der fortsat uløste udfordringer, der klemmer.

For tiden er det Trafikstyrelsens dumpekarakter fra september sidste år (link) og de efterfølgende restriktioner på antallet af flyafgange- og landinger, der stadig udfordrer flytrafikken i Grønland og fleksibiliteten i lufthavnen.

Løsningen er dog indenfor rækkevidde – i december underskrev Greenland Airports nemlig en aftale om en ny flyveledelse, der skal højne sikkerheden og befri lufthavnen for begrænsinger.

Når den nye flyveledelse er blevet etableret hos Naviair nede ved Arktisk Kommandos lokaler ved havnen i Nuuk, bliver det Ole Hjorths opgave at koordinere samarbejdet med dem.

- Der kommer mere styr på det, siger Ole Hjorth.

Lige nu er det piloterne selv, der – ved hjælp af sund fornuft og de informationer, de får fra AFIS-tårnet – beslutter, hvornår det er forsvarligt at lande i lufthavnen.

Det må AFIS-operatørerne nemlig ikke gøre.

- Det har vi ikke uddannelse til med vores stilling, forklarer AFIS-lederen.

Men fra maj og fremover kommer flyvelederne til at give tilladelse til de fly, der gerne vil lande eller lette i Nuuk Lufthavn.

For Ole Hjorth og de andre AFIS-operatører i kontroltårnet vil det betyde, at de kan koncentrere sig om vejret og om at sikre, at den sidste del af indflyvningen går godt – og at der ikke kører biler ind på banen, når Tuukkaq skal lande, for eksempel.

- Jeg tror, det bliver nemmere.