Igdlo i Tasiilaq fungerer som et afgørende socialt fundament for byens unge

Igdlo i Tasiilaq fungerer som et afgørende socialt fundament for byens unge. Da lidt over hver fjerde indbygger i Tasiilaq er mellem 14 og 30 år, er huset et essentielt samlingspunkt for en stor del af byens befolkning, der her kan være unge sammen og lære af hinanden.

Offentliggjort
Ungdomskulturhuset Igdlo i Tasiilaq.

Igdlo er ikke bare et hus, men et trygt fristed skabt af unge til unge, hvor konflikthåndtering og sunde værdier er grundpræmis. I huset ligger nogle makeup på, andre spiller bordfodbold, mens de resterende enten snakker løs eller foretager sig de opgaver, der tilhører husets drift.

Regionschef Hjørdis Viberg i Tasiilaq slår fast, at huset er motoren bag en positiv udvikling for ungdommen i Østgrønland. Der skriver Kommuneqarfik Sermersooq på sin hjemmeside.

- Vores kommunale ungdomskulturhus har betydet enormt meget for den positive retning, jeg ser ungdommen i Tasiilaq tage. I Igdlo har de et sundt og støttende sted at overgå fra unge til voksne – og et dejligt sted at være, siger Hjørdis Viberg.

Unge spiller bordfodbold

Rollemodellerne er de frivillige unge

Igdlos hverdagsdrift afhænger af de frivillige unge, der tager ansvar for alt fra madlavning til konfliktløsning. De fungerer som rollemodeller for deres jævnaldrende. De unge lærer livsfærdigheder, der rækker langt ud over Igdlos fire vægge. De frivillige er unge, der aktivt deltager i husets aktiviteter, og de kaldes for frivilliggruppen.

- De gør en kæmpe indsats. Og de er med til at skabe det gode fundament, der gør det her hus et godt sted at være ung, siger leder i Ungdomskulturhuset Igdlo, Hans Poul Andersen.

Fra hundespand til lederkurser

Unge Live-streamer mens de ligger makeup på

I Igdlo er der aktiviteter alt fra hundespand og kajakbygning til Mountain Leader-kurser og seksualundervisning.

Med adgang til to hytter fungerer huset som et springbræt, der gør det nemt for de unge at drage ud i naturen.

Igdlo har snart været et samlingssted for unge i fem år, siden det blev etableret i 2021. Huset er målrettet de 14-30-årige, en aldersgruppe der udgør mere end en fjerdedel af byens samlede befolkning.

UNGDOMSHUS: En ung frivillig forbereder mad i køkkenet i Igdlo, hvor de unge tager ansvar for hverdagens opgaver og skaber et trygt fællesskab.