Autoforhandler i Nuuk ramt af fup

De fleste kender det. Et godt tilbud på Facebook. Det lyder fristende – og man tager telefonen…

Men når noget lyder for godt til at være sandt, er det desværre ofte, fordi det er godt til at være sandt – og i den anden ende af telefonen sidder der en svindler og er klar til at tage dine penge.

Det er den triste lære, som flere potentielle bilkøbere i Grønland sidder tilbage med, efter at de har reageret på et godt tilbud på en falsk Facebook-profil for Nuuk-virksomheden AutoNord.

Den falske profil blev oprettet den 18. januar – og var særdeles populær. Den havde den 10. marts ikke mindre end 32.000 følgere – og det må siges, at være et højt tal for lokal bilforhandler i Grønland i Grønland.

Den er helt gal

Da AutoNord opdagede, at den var helt gal, var man hurtig til at reagere.

- Vi fik et par telefonopkald fra nogle af vores faste kunder, som fortalte, at de havde set et godt tilbud på Facebook, som de var interesseret i, fortæller Bo Eder-Jensen fra AutoNord i Nuuk.

- Det blev vi lidt overraskede over, for det var tilbud, som vi intet kendte til.

- Da vi undersøgte sagen, fandt vi en Facebook-profil for AutoNord ApS med masser af tilbud, der tilsyneladende er lavet med fotos, som bagmændene har lånt fra andre autoforhandlere.

- Vi reagerede på to måder. Dels lagde vi en stor rød advarsel på forsiden af vores hjemmeside, og dels bad vi medarbejdere og venner om at anmelde den falske profil til Facebook.

- Det har hjulpet. Profilen er ikke blevet opdateret siden den 18. februar – og i nogle dage i sidste uge var profilen da heller ikke tilgængelig. Men den er der desværre stadigvæk.

Svindelen fungerer på den måde, at der bliver slået et godt tilbud op – og så kan kunderne ringe til et telefonnummer og høre nærmere.

Muldyr

- I telefonen sidder en svindler – og han er meget flink og rar, så han sender hurtigt en kontrakt på bilen og beder om at få betalingen tilsendt til en konto i Danmark, fortæller Bo Eder-Jensen.

- Men kontoen tilhører et ”muldyr” – en person, der typisk hjælper kriminelle med hvidvask, og svindlerne skifter kontonummer hele tiden, så det er svært at følge pengene. Og muldyrene er ofte uvidende om, hvad deres konto bliver brugt til.

- Det er dybt kriminelt, men der er ikke meget, vi kan gøre – andet end at anmelde det til Facebook. Og når de så ikke vil gøre noget, er vi jo magtesløse, siger Bo Eder-Jensen, der har kendskab til i hvert fald to personer i Grønland, der er gået i fælden.

Svindel er ikke ualmindeligt

Professor Jens Myrup Pedersen fra Aalborg Universitet, der er ingeniørforeningen IDA’s ekspert i cyberkriminalitet fortæller til Sermitsiaq, at falske Facebook-profiler ikke er ualmindelige.

- De får ofte mange følgere, fordi svindlerne bruger bots (automatiserede computer-programmer) til at skaffe følgerne. Det er profilen for AutoNord ApS et godt eksempel på. Den har fået 32.000 følgere på under to måneder.

- Det, man opnår, er typisk en profil, der ser god og troværdig ud - og som så på et tidspunkt kan bruges både til almindelig svindel og til blandt andet phishing-angreb. Der er en del eksempler på, at de falske profiler er en del af helt “øko-system”, hvor svindlere for eksempel har en hjemmeside og en Facebook-profil, hvilket alt i alt får det hele til at fremstå meget troværdigt.

De phishing-angreb, som Jens Myrup Pedersen taler om, er de e-mails eller beskeder via sociale medier, hvor svindlere forsøger at fiske (phishe) dine personlige oplysninger.

- I den falske e-mail forsøger hackerne at narre dig til at dele dine personlige oplysninger, for eksempel dit CPR-nummer, dine bankoplysninger, dine kreditkortoplysninger eller dit NemID. Det gør de ved at lokke dig til at klikke på et link, indtaste dine oplysninger eller installere en fil med en computervirus. Lykkes det, kan hackerne misbruge din data, overtage din computer eller sælge dine oplysninger videre.

I sidste uge fortalte privatkundedirektør Malene Christensen fra Grønlandsbanken her i Sermitsiaq, at man skal reagere hurtigt og anmelde det via bankens hjemmeside, hvis man har mistanke om, at der er noget galt med en betaling – for eksempel svindel.

Hvis man har betalt med kort, kan betalingen standses og føres tilbage. Derfor anbefaler Malene Christensen, at man altid bruger betalingskort, hvis man bliver bedt om at sende penge til en virksomhed, man ikke kender.

Hos Politiets Online Patrulje, der overvåger internettet, er rådet, at man anmelder alle forsøg på svindel til det lokale politi.