Der går mindst seks måneder, før Grønland får styrket kontrollen med udenlandske investeringer.
Den såkaldte screeningslov, der skal føre til øget kontrol med udenlandsk adgang til Grønlands kritiske infrastruktur og råstoffer, bliver endnu en gang forsinket.
Det oplyser Råstofdepartementet til det undersøgende medie Danwatch.
Det er anden gang, at den sikkerhedspolitisk vigtige lov bliver udskudt, og det vækker bekymring blandt eksperter.
“Jeg synes, at alle røde lamper blinker,” siger sikkerhedsrådgiver og tidligere FE-analytiker Jacob Kaarsbo.
Grønland i udsat position
Han peger på, at Grønland lige nu befinder sig i en udsat position som et strategisk interesseområde for USA.
“Når der er en sag, som den her, som faktisk viser, at der er noget, man ikke tager alvorligt nok, jamen så behøver USA ikke engang bruge deres egen propaganda - her giver vi dem egentlige argumenter.”
Grønland har i dag ikke et lovgrundlag, der giver de grønlandske myndigheder mulighed for at screene udenlandske investeringer.
Formålet med den nye screeningslov er derfor at give Grønlands regering hjemmel til at screene – og om nødvendigt – forbyde eller afslå udenlandske investeringer, der kan ramme Grønlands sikkerhed.
Ifølge chef i Råstofdepartementet, Jørgen Hammeken-Holm, skyldes udsættelsen, at den nye råstofminister først skal have tid til at sætte sig ind i området. Den 14. april blev Múte B. Egede valgt som ny råstofminister i Grønland.
Forklaring undrer
Den forklaring undrer Niels Henrik Hooge, der er medlem af miljøbevægelsen NOAH, en dansk NGO, der er aktive i debatten om Grønlands naturressourcer:
“Det overrasker mig meget, at de udsætter vedtagelsen af screeningsloven, for jeg er ret sikker på, at den nye minister kender sit stofområde,” siger han og henviser til, at Múte B. Egede var Grønlands regeringsleder fra 2021 til 2025.
Han uddyber, at det ikke mindst på grund af presset fra Trump er en hasteopgave at få screenet de her selskaber, som vil investere i Grønlands undergrund.
Det er kun halvanden måned siden, at Danwatch kunne afsløre, hvordan Råstofdepartementet i januar havde uddelt to nye efterforskningslincenser til en lyssky australsk mineinvestor, Michael Shemesian, uden at vide det.
Råstofdepartementet oplyste i den forbindelse, at der ved tildeling af efterforskningslicenser stilles relativt enkle krav, og at det er “begrænset, hvor dybt” ejerforhold undersøges.
Ifølge Jørgen Hammeken-Holm skal screeningloven færdigbehandles på efterårssamlingen, og først herefter bliver der fastsat en dato for, hvornår den reelt træder i kraft.
