Den særlige enhed i VISO med ekspertise i grønlandsk sprog og kultur har det seneste år modtaget 47 sager til gennemgang.
Ifølge chefkonsulent Randi Lykou har de afsluttet 16 sager. Kun i to af de afsluttede sager har enheden vurderet, at anvendelsen af test har ført til misvisende resultat.
– I de sager, hvor enheden har vurderet, at anvendelsen af test har ført til en misvisende vurdering, har der i begge sager været dialog med kommunen om efterfølgende at få foretaget en udredning og/eller rådgivning fra enheden.
Dialog med kommunerne
Randi Lykou fortæller videre, at i de sager, hvor enheden har vurderet, at anvendelsen af en test ikke har ført til en misvisende vurdering, har enheden også været i dialog med kommunerne om enten at foretage udredning efter barnets lov § 171 b eller yde rådgivning efter barnets lov § 165 med henblik på at styrke kommunens viden om grønlandsk sprog og kultur.
14 sager er fortsat under gennemgang, 4 sager er i visitation og endelig er 13 sager afvist.
– Årsager til afvisning er typisk, at der i sagerne ikke indgår brug af test, lyder forklaringen fra VISO.
Tvangsfjernet fra fødslen
En af de meget omtalte sager som VISO har vurderet det seneste år, er Thisted Kommunes tvangsfjernelse af Keira Kronvolds datter Zammi fra fødslen, hvilket skete i november 2024.
Enheden fandt, at anvendelsen af test ikke har ført til en misvisende vurdering, og at Thisted Kommune har ret i, at Keira Kronvold ikke kan varetage omsorgen for sin datter på fuld tid.
Den afgørelse er dog blevet kritiseret fra flere sider blandt andet af Keira Kronvolds bisidder Laila Bertelsen, der slet ikke mener, at VISO's redegørelse opfylder de faglige standarder for en vurdering af forældreevner.
Usikre forudsætninger
Ifølge Laila Bertelsen er VISO's konklusion baseret på usikre og delvist udokumenterede forudsætninger. Derudover fremhæver hun, at psykologen var dansk, og at der ikke har været brugt tolk i store dele af forløbet, selvom Keira er primært grønlandssproget.
Derudover påpeger Laila Bertelsen, at vurderingen af mentalisering ikke bygger på en egentlig metode, og at der i redegørelsen kun generelle tolkninger såsom at "Keira går i forsvar" eller at hun "fremstår distanceret" som argument for at hun ikke evner mentalisering dvs. at hun ikke evner at forstå egne og andres handlinger ud fra underliggende mentale tilstande som følelser, tanker, behov og intentioner.
Analyser sker ud fra dansk kontekst
Generelt mener Laila Bertelsen, at VISO slet ikke formår at leve op til formålet om at udvise forståelse for grønlandsk kultur og sprog, formentlig fordi de psykolog-ansatte er danskere, der har boet eller arbejdet i Grønland i en kortere eller længere periode.
– VISO udtrykker stor forståelse for de berørte familier, men deres analyser sker ud fra en dansk kontekst og med afsæt i korte samtaler og vurderinger baseret på kommunernes sagsgennemgang herunder de psykologiske tests, som ellers ikke måtte benyttes. Hvis redegørelsen ikke skal give et misvisende resultat, så skal der være ansat grønlandsk fagpersonale med dyb forståelse for grønlandsk kultur og sprog. Det er ikke nok at have boet i Grønland, siger Laila Bertelsen, der også påpeger, at der er stor forskel på at vokse op i Nuuk og mindre byer og bosteder.
– Den forståelse skal VISO's ansatte også have, og det oplever vi ikke at de har, siger Laila Bertelsen, der er bisidder for flere grønlandske familier, der har fået anbragt børn i Danmark.
Ifølge VISO så viser de nyeste landsdækkende tal fra Danmarks Statistik, at antallet af børn og unge med grønlandsk baggrund, der er anbragt uden for hjemmet er faldet fra 460 børn og unge i 2023 til 416 i 2024.
